Sidste aftale er nu indgået mellem regionerne og Lif om sundhedspersoners efteruddannelse

En ny aftale mellem Region Midtjylland og Lif er indgået, hvilket betyder, at Danmarks fem regioner nu alle har indgået aftaler med Lif, der udstikker retningslinjerne for efteruddannelse og kompetenceudvikling for sundhedspersoner ansat på regionernes sygehuse.

Aftalens hovedprincipper og indhold er i det store hele på linje med de andre aftaler mellem Lif og de øvrige regioner, bortset fra på følgende punkter:

  • Aftalen omfatter alle regionens ansatte og altså ikke kun sundhedspersoner. 
  • En række "mindre" efteruddannelsesarrangementer, f.eks. korte "gå-hjem-møder", undtages fra kravet om ledelsesgodkendelse. Denne bagatelgrænse vil blive uddybet af ENLI i en kommende FAQ.
  • Sundhedspersoners deltagelse i et advisory board skal ifølge aftalen godkendes af hospitalsledelsen og ikke som i de øvrige regioner af afdelingschefen. 

Den nye aftale er udmøntet inden for rammerne af Lægemiddelindustriens brancheetiske regler og kan derfor sanktioneres af ENLI, der vil føre kontrol med virksomhedernes overholdelse af aftalen. 

Aftalen mellem Region Midtjylland og Lif trådte i kraft den 1. september 2019 og kan læses her. Du kan læse de øvrige aftaler med regionerne her

Plesner har tidligere skrevet en nyhed om rammeaftalen mellem Region Sjælland og Lif, der kan læses her

Seneste nyt om Life Science

Life Science