Lovforslag om ændring af CFC-reglerne fremsat

Regeringen har den 6. november 2019 fremsat det lovforslag, der skal implementere skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav vedrørende CFC-beskatning, som ikke blev vedtaget sammen med implementeringen af den øvrige del af direktivet i seneste folketingsår.

Rådet for Den Europæiske Unions skatteundgåelsesdirektiv (2016/1164/EU af 12. juli 2016) har til formål at bekæmpe skatteundgåelse i EU og fastsætter en række minimumskrav til medlemslandenes lovgivning med henblik på at imødegå skatteundgåelse på selskabsskatteområdet - herunder regler om CFC-beskatning.

CFC-regler ("Controlled Foreign Companies") har grundlæggende til formål at hindre koncernforbundne selskaber i vilkårligt og på tværs af landegrænser at placere mobile indtægter - eksempelvis renteindtægter, kursgevinster og afkast på immaterielle aktiver - i lande med lav beskatning. Formålet er at sikre, at indkomster beskattes i det land, hvor værdien er skabt.

Ved en vedtagelse af lovforslaget ændres og justeres de allerede gældende, danske CFC-regler i selskabsskattelovens § 32, så Danmark derved lever op til sine EU-retlige forpligtelser.

Direktivet skulle have været gennemført senest den 31. december 2018 med virkning fra den 1. januar 2019. Direktivet blev forsøgt implementeret af den tidligere regering ved L 28 2018-19, men lovforslaget var udsat for en del kritik, navnlig vedrørende reglerne om CFC-beskatning, hvorfor denne del blev udskudt.

CFC-enhed

Lovforslaget indeholder grundlæggende ændringer i forhold til, hvornår et datterselskab anses som omfattet af CFC-reglerne.

Ifølge lovforslaget vil en CFC-enhed omfatte alle datterselskaber, som udgør selvstændige skattesubjekter - dette uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende og uanset beskatningsniveauet i det hjemmehørende land.

Der foreslås endvidere en række ændringer til undtagelser fra reglerne om, hvilke datterselskaber der vil udgøre en CFC-enhed.

For det første foreslås at undtage finansielle selskaber, hvis 1/3 eller mindre af CFC-indkomsten hidrører fra transaktioner med moderselskabet selv eller tilknyttede selskaber. Dette er således en ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 2, som giver finansielle selskaber en dispensationsmulighed for at være omfattet af CFC-reglerne.

Endvidere foreslås, at CFC-reglerne ikke finder anvendelse, når moderselskabet ejer aktierne i datterselskabet gennem enten et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når moderselskabet eller den direkte ejer af investeringsbeviserne m.v. beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Begrundelsen herfor er, at der ellers vil ske dobbeltbeskatning, idet indkomsten i datterselskabet allerede vil blive beskattet i Danmark.

Kontrol

I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at et selskab anses for kontrolleret, når moderselskabet selv eller sammen med tilknyttede personer har:

  • en direkte eller indirekte indflydelse på mere end 50 pct. af stemmerettighederne,
  • direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller
  • har ret til at modtage mere end 50 pct. af overskuddet i datterselskabet.

Lovforslaget indebærer dermed en udvidelse af kontrolbegrebet, idet også retten til at modtage overskud af datterselskabet kan etablere en tilstrækkelig kontrol.

CFC-indkomst

CFC-indkomst har traditionelt b.la. omfattet renteindtægter, kursgevinster på visse fordringer, udbytter, aktieavancer og visse royalties. Lovforslaget lægger op til ændringer på to punkter.

For det første foreslås det at udvide indkomsten vedrørende immaterielle aktiver, således at der til CFC-indkomsten skal medregnes "anden indkomst" fra immaterielle aktiver. Indkomst hidrørende fra immaterielle aktiver, som allerede efter gældende regler medregnes som CFC-indkomst, vil fortsat være omfattet.

Udvidelsen vil indebære, at indkomstens juridiske fremtrædelsesform ikke er afgørende for, om denne kan anses som en CFC-indkomst. I stedet er det afgørende, om en indkomst hidrører fra et immaterielt aktiv. Eksempelvis vil CFC-indkomsten også omfatte indkomst fra immaterielle aktiver, som realiseres ved afståelse af varer og/eller tjenesteydelser, når salgssummen inkluderer et royaltyafkast fra et immaterielt aktiv.

CFC-beskatningen af immaterielle aktiver er dog ifølge forslaget kun målrettet tilfælde, hvor der sker flytning af indkomster mellem landegrænser. Derfor foreslås det, at beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver alene finder sted når:

  • indkomsten kan henføres til immaterielle aktiver, der ved overdragelse har ændret beskatningssted, eller
  • indkomsten er oparbejdet af koncernforbundne selskaber i et andet land.

Derfor vil eksempelvis indkomst fra et datterselskabs egen-oparbejdede immaterielle aktiver i datterselskabets hjemland ikke være omfattet af CFC-reglerne.

Såfremt et afkast fra immaterielle aktiver indeholder både et CFC-pligtigt og et CFC-fritaget afkast, vil der skulle foretages en opdeling, og medregnes en forholdsmæssig andel af den CFC-pligtige indkomst til CFC-indkomsten. Eksempelvis vil en sådan opdeling være nødvendig, når salg af en vare indeholder et CFC-pligtigt afkast eller hvis et afkast fra et immaterielt aktiv både er et resultat af, at det immaterielle aktiv er oparbejdet i det land datterselskabet er hjemmehørende og et andet land.

Endvidere anfører forslaget, at såfremt et moderselskab erhverver immaterielle aktiver gennem opkøb af et selskab fra af en uafhængig sælger, skal afkast af de immaterielle aktiver ikke medregnes som CFC-indkomst. Begrundelsen for undtagelsen er, at moderselskabet derved ikke har flyttet aktiverne med henblik på at opnå en lavere beskatning. Denne fritagelse er dog betinget af, at det opkøbte selskabs samlede aktiver ikke for mere end halvdelen består af CFC-afkastpligtige finansielle og immaterielle aktiver.

For det andet udvides definitionen af CFC-indkomst til også at angå indkomst hidrørende fra faktureringsselskaber fra salg og tjenesteydelser på varer og tjenesteydelser, der købes og sælges af tilknyttede selskaber. Denne indkomst skal dog alene medregnes, hvis datterselskabet bidrager med ingen eller ringe værdi.

Moderselskabets medregning af datterselskabets CFC-indkomst

Det fremsatte lovforslag indeholder desuden en skærpelse af, hvornår moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst til beskatning.

Således skal moderselskabet medregne datterselskabets positive indkomst opgjort efter danske regler, når CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomster. Reglerne udgør derfor en klar stramning af de nugældende regler, idet moderselskabet hidtil først har skulle medregne datterselskabets CFC-indkomst, hvis datterselskabets CFC-indkomst har udgjort mere end halvdelen af den samlede indkomst.

Endvidere er den nugældende betingelse om, at CFC-beskatning først kan foretages, når datterselskabets finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver, ikke en del af forslaget.

Såfremt moderselskabet er forpligtet til at medregne datterselskabets CFC-indkomst, har moderselskabet efter forslaget mulighed for at bestemme, om beskatningen skal foretages på baggrund af datterselskabets positive CFC-indkomst eller samlede positive indkomst. Dette valg vil efter forsalget være bindende for alle datterselskaber i moderselskabets kontrol i en periode på 5 indkomstår.

For at undgå omgåelse af reglerne foreslås endvidere at moderselskabet ved direkte eller indirekte nedbringelse af ejerandelen i datterselskabet, skal beskattes, som om datterselskabet havde afstået en tilsvarende andel af dets aktiver og passiver, hvis afkastet udgør CFC-indkomst. Således foretages en fiktiv afståelsesbeskatning (som efter nugældende regler).

Reglerne om CFC-beskatning vil ifølge forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Plesner følger naturligvis og lovgivningsprocessen tæt. Kontakt os for yderligere oplysninger om regeringens lovforslag og om vores mulighed for at bistå med rådgivning.

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter