Varemærkereform i Kina skal gøre op med ond tro-ansøgninger

I april i år vedtog man i Kina en revision af varemærkelovgivningen. Et af de helt centrale elementer i revisionen er adresseringen af problemet vedrørende såkaldte ond tro-ansøgninger, der har været en af de store udfordringer for varemærkebeskyttelse af internationale brands i Kina. 

I de seneste år har der været en kraftig stigning i varemærkeansøgninger i Kina. I 2018 ramte antallet af varemærkeansøgninger baseret på en klasseoptælling således 7,3 millioner, hvilket er en stigning på 23 % sammenlignet med 2017. Til sammenligning var tallet i USA 640.181. 

Det har dog været et problem, at en stor del af de mange ansøgninger er såkaldte ond tro-ansøgninger. Ond tro-ansøgninger er spekulative ansøgninger, hvor der gennem varemærkeregistrering drages (uberettiget) fordel af en virksomheds brand, enten ved at indehaveren af registreringen snylter på virksomhedens brand eller ved at vedkommende blokerer for virksomhedens egen registrering af varemærket og dermed kan tvinge virksomheden (brandindehaveren) til at indgå i et samarbejde eller kræve betydelig kompensation for afståelse af varemærkeretten. 

I Kina har man med den nylige varemærkerevision forsøgt at adressere dette problem med en regel om, at varemærkeansøgninger, der er indgivet i ond tro ("malicious") og ikke er indleveret med henblik på brug af varemærket, skal afvises. Ansøgere skal således bevise en "intent-to-use", dvs. en hensigt om at anvende varemærket, førend varemærket kan registreres. Tilsvarende er der givet mulighed for, at der kan rejses indsigelse mod registrering af sådanne ondsindede varemærkeregistreringer, og indsat en regel om, at sådanne registreringer eller registreringer, der er opnået svigagtigt eller på anden uretmæssig måde, skal ugyldiggøres.  

Med reglens bestanddel om, at ansøgningen skal være indgivet i ond tro, har man frasorteret brandindehaveres defensive ansøgninger indgivet i god tro fra reglens anvendelsesområde. 

Reglerne om ansøgninger i ond tro rammer også ansøgers fuldmægtig, idet revisionen indfører en regel om, at den fuldmægtige ikke må acceptere opdrag om at registrere et varemærke, hvis han er vidende om eller burde have kendskab til, at ansøgningen indgives i ond tro. Reglen er strafbelagt med bøde eller advarsel. 

Herudover indføres der med revisionen regler om bl.a.: 

  • Advarsel, bøde eller anden administrativ straf for indlevering af ond tro-ansøgninger;
  • Straf for varemærkesøgsmål indledt i ond tro;
  • Forøgelse af erstatningssummen ved forsætlig varemærkekrænkelse;
  • Destruktion af forfalskede produkter samt materialer og værktøjer brugt i produktionen af produkterne.

Spørgsmålet er herefter, om reglerne vil få tilstrækkelig gennemslagskraft, og om reformen dermed vil have den praktiske effekt, den er tiltænkt. Om det bliver tilfældet, vil i høj grad komme an på, hvordan de kinesiske myndigheder i fremtiden vil håndtere reglerne. 

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret