EU-Domstolen annullerer forbud mod 4-til-3-fusion

EU-Domstolens første instans, Retten, har ved dom af 28. maj 2020 annulleret en beslutning fra EU-Kommissionen om at forbyde en 4-til-3-fusion mellem to mobiludbydere. Dommen præciserer, under hvilke betingelser en fusion kan forbydes, selvom den ikke leder til skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, herunder som følge af såkaldte "ensidige effekter". 

Rettens afgørelse

Kommissionen traf den 11. maj 2016 afgørelse om at forbyde en fusion mellem to mobiludbydere på det britiske marked (3 og O2). Fusionen ville have reduceret antallet af konkurrenter på markedet fra fire til tre og givet de fusionerende parter en samlet markedsandel på ca. 40 %.

Det følger af fusionsforordningen, at en fusion skal forbydes, hvis den hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Dette kan navnlig ske ved skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, men selv i fravær heraf kan en fusion medføre tilstrækkelige konkurrenceskadelige virkninger, herunder i form af såkaldte "ensidige effekter". Ved ensidige effekter forstås, at fusionen svækker konkurrencepresset betydeligt for en eller flere aktører på markedet, og at den fusionerende enhed og/eller andre aktører på markedet som følge heraf bliver i stand til eksempelvis at hæve deres priser, minimere deres udvalg eller reducere deres kvalitet til skade for forbrugere.

I den konkrete sag fandt Kommissionen ikke, at fusionen ville skabe eller styrke en dominerende stilling. Kommissionen mente imidlertid, at den ville hæmme den effektive konkurrence på markedet betydeligt gennem ensidige effekter. Retten var ikke enig i Kommissionens vurdering og annullerede derfor forbuddet.

Som led i sin begrundelse slog Retten blandt andet fast, at Kommissionen kun kan gribe ind over for en fusion som følge af ensidige effekter, hvis disse medfører skadelige virkninger, eksempelvis i form af prisstigninger, forringet kvalitet eller lignende, som er svarende til effekten af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling.

Retten fastslog også, at for at kunne forbyde en fusion skal Kommissionens skadesteorier fremstå "sufficiently realistic and plausible" og ikke bare teoretisk mulige, og Kommissionen skal påvise fusionens skadelige virkninger med "a strong probability". Ifølge Retten er dette udtryk for en lavere grad af sandsynlighed end "being beyond all reasonable doubt", men dog en højere grad end "more likely than not", som ifølge Kommissionen burde være tilstrækkeligt.

Retten kritiserede i øvrigt på en række punkter Kommissionens konkrete analyser, herunder for at have udeladt relevante faktorer. Rettens argumentation i den henseende er illustrativ for hvilke konkrete krav, der gælder til Kommissionens analyser foretaget i fusionssager.

Appelfristen er endnu ikke udløbet, og det vides således endnu ikke, om Kommissionen vil appellere afgørelsen til Domstolen.

Plesners bemærkninger

Dommen er først og fremmest relevant for aktører i telebranchen. Kommissionen har tidligere anlagt en streng tilgang til blandt andet 4-til-3-fusioner blandt mobiludbydere, selvom de ikke ville medføre skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Det er muligt, at Kommissionen som følge af dommen fremadrettet vil være mindre restriktiv i sin vurdering af sådanne fusioner.

Dommens rækkevidde er imidlertid ikke begrænset til telebranchen. Ovennævnte generelle principper er således også relevante for Kommissionens vurdering af fusioner i andre brancher, og Rettens kritik af Kommissionens analyser kan også være vejledende for den materielle analyse i mange andre fusionssager.

Endelig er dommen relevant for vurdering af fusioner for nationale konkurrencemyndigheder, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark, der som udgangspunkt følger EU-Domstolens praksis. 

Læs Rettens pressemeddelelse om dommen

Læs Rettens dom af 28. maj 2020 i sin helhed

Læs Kommissionens beslutning af 11. maj 2016

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret