Kort om sagen

Faaborg-Midtfyn Kommune, Vej og Trafik, og FFV Spildevand A/S ("Ordregiver") iværksatte den 6. februar 2020 et udbud med forhandling efter udbudsloven af en kontrakt om totalrådgivning vedrørende opførelse af "Fremtidens Forstad | Årslev - BYMIDTEN".

Det fremgik af udbudsbetingelserne, at tildelingskriteriet var det bedste forhold mellem pris og kvalitet, og at Ordregiver for underkriteriet "Pris" ville tildele point ved retlinet interpolation mellem laveste pris (10 point) og laveste pris + 150 pct. (0 point). Der var efter det oplyste ikke fastsat en sekundær model, som ville blive anvendt i tilfælde af, at der måtte indkomme priser, der ikke kunne rummes indenfor dette spænd.

Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud havde Ordregiver modtaget tilbud fra blandt andre Sweco Danmark A/S ("Sweco"), Rambøll Danmark A/S ("Rambøll") og Transform ApS ("Transform").

Ved tildelingsbeslutning af 12. maj 2020 meddelte Ordregiver, at Ordregiver havde besluttet at tildele kontrakten til Rambøll. I forhold til Ordregivers evaluering af underkriteriet "Pris" fremgik det, at Sweco havde afgivet tilbuddet med den laveste pris og derfor havde opnået 10 point, mens Transform var blevet tildelt -4,1 point svarende til, at Transform havde afgivet en pris, der var ca. 210 pct. højere end Swecos pris.

Sweco indbragte herefter en klage til Klagenævnet for Udbud. Sweco nedlagde bl.a. påstand om, at Ordregiver havde handlet i strid med udbudslovens § 160 ved at have anvendt en evalueringsmodel, der ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sweco henviste til, at modellen ikke var repræsentativ i forhold til de indkomne priser, og at der med tildeling af negative point skete en skævvridning af underkriteriet "Pris" i forhold til de kvalitative kriterier.

Klagenævnet for Udbuds kendelse

Kendelsen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagen skulle tillægges opsættende virkning, hvilket bl.a. forudsætter, at klagen efter en umiddelbar vurdering har noget på sig ("fumus boni juris"). Klagenævnet fandt, at der på det foreløbige grundlag ikke var udsigt hertil.

I forhold til påstanden om evalueringen af underkriteriet "Pris" henviste Klagenævnet indledningsvist til, at Ordregiver i udbudsmaterialet havde beskrevet, hvilken evalueringsmodel Ordregiver ville anvende.

Klagenævnet udtalte herefter, at det forhold, at Transform endte med at afgive en pris, der ikke kunne rummes indenfor modellen og som følge heraf blev tildelt negative point, ikke gjorde, at modellen konkret havde været uegnet til at afspejle det økonomisk mest fordelagtige tilbud. (Beregninger fremlagt af Ordregiver viste således, at uanset om Transform var blevet tildelt negative point eller 0 point, ville Rambøll fortsat have afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.)

Plesners bemærkninger

Kendelsen viser, at der skal meget til, før Klagenævnet vil tilsidesætte en evalueringsmodel, som har været beskrevet i udbudsmaterialet, såfremt modellen konkret ikke har været uegnet til at afspejle det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette gælder også i en situation, hvor der viser sig at være en større spredning i de indkomne priser end forventet, og en af de indkomne priser ikke kan rummes indenfor modellen.

Kendelsen viser endvidere, at det i en sådan situation tilsyneladende ikke udelukket at tildele negative point. Dette er interessant, eftersom Klagenævnet tidligere har udtalt, at ordregiver skal anvende den samme pointskala ved evalueringen af de forskellige underkriterier for at sikre, at den indbyrdes vægtning ikke forrykkes. Der vil ikke være tale om samme pointskala, hvis der for ét underkriterium kan tildeles negative point, mens dette ikke er tilfældet for de øvrige underkriterier.

Uanset Klagenævnets kendelse i ovennævnte sag er det således vores anbefaling, at ordregivere ikke forlader sig på at kunne tildele negative point til tilbud, der viser sig ikke at kunne rummes inden for den fastsatte model. Det potentielt kan indebære, at den indbyrdes vægtning af underkriterierne forrykkes med den konsekvens, at modellen ikke vil være egnet til at afspejle det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Hvis ordregiver anvender en pointmodel, der tager udgangspunkt i laveste pris, bør ordregiver i stedet søge at tage højde for en større spredning i de indkomne priser end forventet ved f.eks. at fastsætte en sekundær model, som kan anvendes, hvis der viser sig at være en større spredning i de indkomne priser end forventet. Alternativt kan ordregiver overveje at anvende en helt anden type evalueringsmodel. Plesner bistår gerne med rådgivning om og udformning af evalueringsmodeller.

Se Klagenævnet for Udbuds kendelse af 19. juni 2020 her