Proces- og metodevejledning for vurdering af nye lægemidler sendt i høring

Danske Regioner har sendt udkast til procesvejledning og metodevejledning for vurdering af nye lægemidler i høring. Høringen varer til den 16. september 2020.

Danske Regioner vedtog i 2019 at anvende den såkaldte QALY-model (kvalitetsjusterede leveår) i forbindelse med evaluering af lægemidler. QALY-metoden indebærer kort sagt, at lægemidlets effekt måles op mod prisen. Formålet med implementeringen af QALY-metoden er bl.a. at opnå større gennemsigtighed i Medicinrådets afgørelser. Anvendelse af QALY-metoden forventes at skulle ske fra den 1. januar 2021.

Danske Regioner har nu sendt udkast til procesvejledning og metodevejledning for vurdering af nye lægemidler i høring. Udkastene er udarbejdet af Danske Regioner i samarbejde med en følgegruppe under Danske Regioner, hvor repræsentanter fra Danske Patienter, Lægevidenskabelige Selskaber, Lægemiddelindustriforeningen, Amgros og Medicinrådet har deltaget i behandlingen.

Se Plesners tidligere nyheder om QALY-metoden her, her og her.

Eventuelle bemærkninger til metodevejledningen og procesvejledningen skal fremsendes til Danske Regioner senest 16. september 2020.

Se links til Høringsbrev, Udkast til procesvejledning for vurdering af nye lægemidler og Udkast til metodevejledning for vurdering af nye lægemidler

 

Seneste nyt om Life Science

Life Science