Udvikling eller udvidelse af jeres detailvirksomhed i Saudi-Arabien

I de seneste år har et stort antal internationale mærker udvidet deres detailsalgsaktiviteter i Saudi-Arabien, og forskellige franchisemodeller, såsom f.eks. master franchising, direct unit franchising og area development/multi-unit operator-modeller, er blevet anvendt.

Med udgangspunkt i internationale franchisegiveres almindelige brug af franchisemodellerne har de saudiarabiske myndigheder for nylig godkendt og gennemført detaljeret franchiselovgivning. 

Den nye franchiselovgivning i Saudi-Arabien blev vedtaget i henhold til kongelig resolution M/2 dateret 09/02/1441H. I henhold til denne franchiselovgivning blev der udstedt en gennemførelsesforordning (1441H - 2020CE).

Den nye franchiselovgivning ser ud til at være inspireret af kravene om forhåndsfremlæggelse og franchiselovgivningen, som gælder i lande som f.eks. USA, Canada og Australien. 

I henhold til den nye lovgivning defineres franchising som ”et system i henhold til hvilket en person, kaldet franchisegiver, indrømmer en anden person, kaldet franchisetager, en ret til drive virksomhed - franchisens genstand - for egen regning under et varemærke eller et forretningsnavn, som er ejet af eller givet i licens til franchisegiveren, og omfatter ydelse af teknisk bistand og knowhow til franchisetager og fastsætter den måde, hvorpå virksomheden skal drives, mod kontant eller ikke-kontant vederlag ud over beløb, som franchisetager betaler til franchisegiver som betaling for de varer eller tjenesteydelser, der stilles til rådighed.”

Den nye franchiselovgivning er obligatorisk, og franchisetager kan ikke se bort fra den.

Som det kort beskrives nedenfor, kan det være meget dyrt for den internationale franchisegiver ikke at overholde den nye franchiselovgivning i Saudi-Arabien. 

Hovedpunkter fra den nye franchiselovgivning og gennemførelsesforordningen:

  • Adgangsbarrierer, idet der hverken må tilbydes en mulighed for franchise eller indrømmes franchise, medmindre den virksomhed, hvortil der skal gives franchise, er blevet drevet i overensstemmelse med franchisesystemet i mindst et år og af mindst to personer (som kan omfatte franchisegiver eller et medlem af dennes koncern) eller i to separate enheder. 
  • En franchisegiver skal forsyne franchisetager med en kopi af en redegørelse, der indeholder de detaljerede krav, som er anført i gennemførelsesforordningen (se nedenfor), mindst 14 dage før indgåelse af franchiseaftalen eller betaling af nogen form vederlag til franchisegiver vedrørende den pågældende franchise, afhængigt af hvad der er tidligst. 
  • Redegørelsen skal indeholde detaljerede oplysninger om franchisegiver og dennes koncernmedlemmer, erhvervserfaring, hovedfrancisegiver, retssager, konkurssager, beløb som skal betales til franchisegiver, indledende investeringsskøn, område og eksklusivitet, hvor franchisevirksomheden finder sted, de aktuelle franchisetagere, økonomiske oplysninger om franchisegiver, immaterielle rettigheder, levering af varer og tjenesteydelser, markedsføring og annoncering samt aftaleperiodens udløb.
  • Redegørelsen skal være udfærdiget på arabisk, eller der skal udarbejdes en officiel arabisk oversættelse, hvis redegørelsen er udfærdiget på et andet sprog.
  • Franchiseaftalen og redegørelsen skal registreres i det relevante ministerium inden for 90 dage fra fuldbyrdelsesdatoen.  
  • Hvis franchisegiveren misligholder sine forpligtelser i forhold til oplysninger og registrering, som anført i franchiselovgivningen og gennemførelsesforordningen, kan franchisetager med skriftligt varsel over for franchisegiver opsige franchiseaftalen uden at hæfte for nogen form for erstatning til franchisegiver inden for et år fra det tidspunkt, hvor franchisetager er blevet opmærksom på misligholdelsen, eller tre år fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen fandt sted, afhængigt af hvad der er tidligst.
  • Hvis franchisetager væsentligt misligholder den fremlæggelses- eller registreringspligt, som er fastsat i franchiselovgivningen og gennemførelsesforordningen, kan franchisetager kræve erstatning fra franchisegiver for ethvert tab, som man måtte have lidt på grund af den pågældende misligholdelse.
  • Franchiselovgivningen indeholder obligatoriske bestemmelser vedrørende f.eks. fornyelse, udløb, ophævelse, overdragelse og erstatning ved ophør.

Eftersom franchiselovgivningen er så ny, findes der på nuværende tidspunkt ikke retspraksis eller administrativ praksis, som kan være nyttig ved fortolkningen af de nye bestemmelser. 

Kontakt Plesners franchise-team, hvis I vil vide mere, eller hvis I ønsker at diskutere jeres udvidelsesplaner i forhold til Saudi-Arabien. 

Seneste nyt om Selskabsret og Commercial Contracts

Selskabsret