Ny lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Den 22. april 2021 vedtog Folketinget en ny lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Loven indebærer væsentlige begrænsninger i aftalefriheden inden for landbrugs- og fødevaresektorer. Loven træder i kraft 1. juli 2021, og aftaler indgået før denne dato skal bringes i overensstemmelse med loven senest 30. april 2022. Plesner giver nedenfor et overblik over konsekvenserne af de nye regler.

Baggrund

Loven er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landsbrugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet har til formål at forhindre urimelig handelspraksis inden for landbrugs- og fødevaresektoren på tværs af EU, da aftaleforhold i disse sektorer typisk er præget af ulighed i køberes hhv. leverandørers forhandlingsstyrke. 

Lovens anvendelsesområde

Loven finder anvendelse på aftaler om køb og salg af landbrugs- og fødevarer samt om visse tilknyttede tjenesteydelser, f.eks. oplagring, udstilling og markedsføring, hvor mindst én af aftaleparterne (leverandør eller køber) er etableret i EU, og hvor dansk ret i øvrigt finder anvendelse. 

På leverandørsiden omfatter loven enhver fysisk eller juridisk person (samt enhver sammenslutning af sådanne personer), som sælger landbrugs- og fødevarer, herunder producenter og forhandlere. På købersiden omfattes enhver fysisk eller juridisk person (samt enhver sammenslutning af sådanne personer) og enhver offentlig myndighed i EU, som køber landbrugs- og fødevarer. Loven finder dog ikke anvendelse på salg til forbrugere.

Ved landbrugs- og fødevarer forstås (i) produkter, der er opført i bilag 1 til Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (se bilaget her), og (ii) produkter, der er "forarbejdet til konsum", dvs. omdannet til fødevarer, ved hjælp af produkter, der er opført i det nævnte bilag.

Bilaget dækker en lang række animalske og vegetabilske produkter, herunder kød, fisk, mejeriprodukter, frugter og grøntsager. Bilaget er ikke begrænset til fødevarer, men omfatter også enkelte andre landbrugsprodukter, f.eks. dyrefoder, tobak, hør og hamp. Visse produkter, der sædvanligvis betragtes som fødevarer, falder dog uden for bilaget. Det gælder f.eks. mineralvand, salt, bagepulver og kunstige sødestoffer, hvilket betyder, at f.eks. en almindelig sukkerholdig sodavand er omfattet af reglerne, mens en light-sodavand falder udenfor. Bilaget giver desuden anledning til fortolkningsspørgsmål med hensyn til visse typer af naturlige fødevarer, der ikke er udtrykkeligt oplistet i bilaget (f.eks. svampe), og animalske produkter, der ikke er fødevarer (f.eks. pels og dyreskind). 

Det forudsættes i forarbejderne til loven, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ("KFST") løbende vil udarbejde en ikke-udtømmende positivliste over hvilke landbrugs- og fødevarer, der omfattes af loven.

Forbud mod lange betalingsfrister

Loven indeholder et forbud mod lange betalingsfrister. Forbuddet gælder i stort set alle aftaleforhold, hvor køber har en omsætning på mere end 2 mio. euro (ca. DKK 14,8 millioner). 

Den maksimale betalingsfrist i sådanne aftaleforhold afhænger dels af leverandørens omsætning, dels af varens karakter, navnlig om der er tale om letfordærvelige eller ikke-letfordærvelige varer. 

Hvis leverandøren har en omsætning på mere end 350 mio. euro (ca. DKK 2,6 milliarder), kan der for både letfordærvelige og ikke-letfordærvelige varer aftales en betalingsfrist på maksimalt 60 dage. Hvis leverandøren har en omsætning på mindre end 350 mio. euro, kan der aftales en betalingsfrist på maksimalt 30 dage for letfordærvelige varer og på maksimalt 60 dage for ikke-letfordærvelige varer.

Leverandørens omsætning opgøres på baggrund af principperne i Bilag 1 til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003. Der er tale om en kompleks beregning, der skal tage højde for (hele eller en del af) omsætningen i leverandørens tilknyttede virksomheder og partnervirksomheder.

En køber kan anmode en leverandør om at afgive erklæring om, hvorvidt dennes omsætning overstiger 350 mio. euro. Hvis en køber modtager en sådan omsætningserklæring i god tro, kan køberen ikke senere ifalde bødestraf, selvom den viser sig at være forkert. Leverandøren er ikke forpligtet til at afgive erklæring.

Ved letfordærvelige landbrugs- og fødevarer forstås varer, der på grund af deres stadie i forarbejdningen risikerer at blive uegnede til salg inden for 30 dage efter høst, produktion eller forarbejdning. Vurderingen kan afhænge af varens formål, og hvilket stadie af forsyningskæden den befinder sig på. F.eks. fremgår det af lovforarbejderne, at jordbær vil være letfordærvelige, når de sælges til en detailhandler med henblik på salg til forbrugere, mens jordbær på frost vil være ikke-letfordærvelige, når de sælges til samme detailhandler med henblik på salg til forbrugere. Jordbær kan også være ikke-letfordærvelige, hvis de sælges til en producent af jordbærgrød. 

I aftaler om regelmæssig levering beregnes den maksimale betalingsfrist fra den seneste af (i) datoen for udløbet af den aftalte leveringsperiode eller (ii) datoen, hvor det beløb, der skal betales for leveringsperioden, fastsættes. Den aftalte leveringsperiode kan aldrig anses for at overskride én kalendermåned. I aftaler om ikke-regelmæssig levering beregnes fristen fra den seneste af (i) leveringsdatoen eller (ii) datoen, hvor beløbet, der skal betales for leveringen, fastsættes. Hvis køber fastsætter beløbet, vil fristen dog altid løbe fra udløbet af leveringsperioden/leveringsdatoen. 

Forbud mod anden handelspraksis – uanset aftale

Loven indeholder en række forbud mod anden handelspraksis. Forbuddene er absolutte, dvs. uafhængige af parternes aftale. Det drejer sig om følgende:

  1. Køberen annullerer ordrer på letfordærvelige landsbrugs- og fødevarer med så kort varsel (mindre end 30 dage), at en leverandør ikke med rimelighed kan forventes at finde en alternativ måde at afsætte eller anvende de pågældende produkter på.
  2. Køberen ændrer ensidigt vilkårene i en leveringsaftale vedrørende leverings- og forsyningshyppighed, leveringsmetode, leveringssted, leveringstidspunkt eller leveringsomfang, kvalitetsstandarderne, betalingsbetingelserne eller priserne. 
  3. Køberen kræver betaling af leverandøren, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og fødevarer, f.eks. krav om bidrag til generelle omkostninger.
  4. Køberen kræver, at leverandøren betaler for den forringelse eller det tab, der forekommer hos en køber, eller efter at ejerskabet er overgået til køberen, hvor dette ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl.
  5. Køberen nægter at give skriftlig bekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale mellem køber og leverandør, som leverandøren har anmodet om (dog med undtagelse for leveringer til producentorganisationer af et medlem under visse betingelser). 
  6. Køberen erhverver, bruger eller videregiver ulovligt leverandørens forretningshemmeligheder. 
  7. Køberen iværksætter handelsrepressalier eller truer hermed over for leverandøren, hvis leverandøren udøver sine kontraktmæssige eller juridiske rettigheder, herunder ved at indgive en klage til eller samarbejde med en håndhævende myndighed.
  8. Køberen kræver kompensation fra leverandøren for omkostningerne ved at behandle kundeklager i forbindelse med salget af leverandørens produkter, selv om der ikke er nogen forsømmelighed eller fejl fra leverandørens side.

Forbud mod anden handelspraksis – uden aftale

Loven indeholder desuden en række forbud mod anden handelspraksis, medmindre denne er aftalt forinden i klare og utvetydige vendinger. Det drejer sig om følgende:

  1. Køberen returnerer ikke-afsatte varer til leverandøren uden at betale for disse eller uden at betale for bortskaffelse af disse. 
  2. Køberen kræver betaling fra leverandøren som betingelse for oplagring, udstilling eller anden præsentation af sine landbrugs- og fødevareprodukter eller tilgængeliggørelse af sådanne varer på markedet. 
  3. Køberen kræver, at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag for varer, som sælges af køberen i forbindelse med et salgsfremstød. 
  4. Køberen kræver, at leverandøren betaler for køberens reklame for landbrugs- og fødevarer.
  5. Køberen kræver, at leverandøren betaler for køberens markedsføring af landbrugs- og fødevarer.
  6. Køberen opkræver betaling fra leverandøren for personale til at indrette lokaler til salg af leverandørens produkter.

Såfremt køber kræver betaling efter nr. 3, skal køber angive salgsfremstødsperioden og mængden af aftalevarerne, der forventes bestilt til nedsat pris. Hvis køber kræver betaling efter nr. 2-6, skal køber efter anmodning give skriftligt overslag over betaling pr. enhed eller samlede omkostninger. Hvis køber kræver betaling efter nr. 2 eller 4-6 skal køber endelig give leverandøren et skriftligt overslag over omkostningerne og grundlaget for dette.

Håndhævelse af reglerne

Loven vil blive håndhævet af KFST. KFST vil kunne iværksætte undersøgelser på baggrund af klager fra leverandører, leverandørorganisationer eller andre organisationer med en berettiget interesse heri. KFST kan tillige iværksætte undersøgelser af egen drift (f.eks. efter anonym henvendelse). 

Hvis en enkelt leverandør indgiver klage, er KFST efter dennes anmodning forpligtet til at beskytte leverandørens identitet. Styrelsen kan dog undlade at træffe afgørelse, hvis hemmeligholdelsen af klagers identitet gør det umuligt for den indklagede køber at varetage sine interesser.

KFST kan som led i reglernes håndhævelse pålægge en leverandør eller en køber at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Hvis en køber eller leverandør undlader at fremlægge nødvendige oplysninger, kan KFST pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes. KFST kan desuden foretage uanmeldte kontrolbesøg i en købers eller leverandørs lokaler. KFST kan løbende dele oplysninger med andre håndhævelsesmyndigheder på tværs af EU.

KFST træffer afgørelser om overtrædelser af loven. Hvis KFST finder, at et (eller flere) af lovens forbud er overtrådt, kan KFST udstede påbud om ophør med den ulovlige handelspraksis. Hvis en køber har overtrådt en forbudsbestemmelse eller undladt at efterkomme et påbud, kan KFST under visse omstændigheder vedtage bødeforelæg. Alternativt oversendes sagen til politiet og anklagemyndigheden, som kan pålægge køberen bødestraf. 

En bøde udmåles med hensyn til overtrædelsens art, varighed, gentagne karakter (dog kun ét tillæg herfor uanset antal gentagelser) og grovhed samt den juridiske persons globale koncernomsætning. Der kan gives tillæg eller fradrag for skærpende hhv. formildende omstændigheder. Lovforslaget lægger op til, at maksimalbøden i medfør af loven udgør DKK 155.000. Der er ikke hjemmel i loven til at pålægge leverandøren bøder.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse på leveringsaftaler indgået efter denne dato. Leveringsaftaler, der er indgået inden den 1. juli 2021, skal bringes i overensstemmelse med loven senest den 30. april 2022.

Praktiske overvejelser

På det nationale plan kan det give anledning til uoverensstemmelser, at visse varer, der sædvanligvis betragtes som landbrugs- og fødevarer, alligevel ikke omfattes af loven. Dette indebærer, at man fremadrettet måske vil se en opdeling af leveringsaftaler på omfattede hhv. ikke-omfattede varer. Det er også muligt, at købere fremadrettet vil indrette deres indkøb til i højere grad at omfatte varer, der ikke omfattes af loven. 

Der er desuden risiko for, at "Supply Chain Financing" vil forsvinde eller formindskes. Lange betalingsfrister har tidligere været håndteret ved "kreditfacilitering", der indebærer, at en leverandør f.eks. gennem købers bank opnår de facto betaling efter 5-10 dage og betaler en rente herfor, mens køber først senere indbetaler beløbet. Lovens maksimale betalingsfrister kan mindske incitamentet til at tilbyde denne løsning og indebære, at leverandøren først vil få betaling efter de i loven forudsatte frister på 30/60 dage.

På det internationale plan bemærkes, at direktivet er et minimumsdirektiv. En række lande, herunder Danmark, har valgt at overimplementere dette. Det betyder, at der er handelspraksis, som er lovlig efter direktivet, men ulovlig efter den danske lov. Nogle EU-lande har valgt at overimplementere på andre måder, og nogle EU-lande har valgt blot at minimumsimplementere direktivet. For handelspartnere uden for EU gælder det, at deres lande kan have egne nationale regler eller ingen regler om regulering af handelspraksis i landbrugs- og fødevaresektoren. Der er således forskellige regler i spil i forskellige EU- og ikke-EU-lande.

Loven – og direktivet – forudsætter, at leverandører kan klage i både sit eget hjemland og i købers hjemland. Hvis både køber og leverandøren er bosat i Danmark, skal KFST ifølge loven altid anvende de danske regler, uanset om parterne indbyrdes har aftalt et andet lands lov, og uanset at aftaleforholdet ikke ville være ulovligt i henhold til det pågældende lands lov og/eller direktivet. 

Derimod foreskriver loven ikke klart, hvilken lov KFST skal anvende i situationer, hvor køber og leverandøren er bosat i forskellige lande.

Forarbejderne indikerer dog, at KFST også i tilfælde af klager over aftaleforhold, hvor der er aftalt dansk ret, eller hvor dansk ret i øvrigt finder anvendelse, og dette ikke bestrides af leverandøren, vil håndhæve dansk ret. I andre tilfælde vil KFST håndhæve direktivets minimumsregler. 

Situationen er dog anderledes i andre lande. F.eks. bliver det formentlig således i Sverige , at myndighederne vil håndhæve de svenske (overimplementerende) regler, uanset om en lovvalgsaftale eller aftaleforholdet peger på andre regler. 

Dette betyder, at en sags udfald kan afhænge af blandt andet hvilket land, der indgives klage i, hvorvidt parterne har indgået en lovvalgsaftale, hvilket lands lov, parterne i givet fald har aftalt, og hvorvidt leverandøren bestrider lovvalget. 

Plesner følger løbende udviklingen på området.

Læs loven

Læs det fremsatte lovforslag med bemærkninger

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret