Nye danske regler om investeringsscreening træder i kraft

Den 1. juli 2021 træder den danske lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark i kraft. En række grundlæggende aspekter af de nye regler er præciseret i to bekendtgørelser, som ligeledes træder i kraft 1. juli. Erhvervsstyrelsen har også offentliggjort skemaer og vejledning til brug for ansøgninger om tilladelse til og anmeldelser af relevante investeringer og aftaler den 1. juli. Plesner giver nedenfor et overblik over konsekvenserne af de nye regler.

De nye investeringsscreeningsregler

Folketinget vedtog den 4. maj 2021 den første danske lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven). 

Loven indebærer, at en lang række investeringer i og aftaler med danske enheder og virksomheder foretaget af "udenlandske investorer", herunder både udenlandske virksomheder og statsborgere og danske virksomheder og enheder underlagt udenlandsk kontrol eller indflydelse, fremover vil kræve forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen ("ERST") eller Erhvervsministeren. Loven indebærer videre, at andre investeringer i og aftaler med danske virksomheder i op til 5 år efter gennemførelsen kan blive undersøgt af ERST eller Erhvervsministeren og potentielt kræves afviklet. Læs Plesners tidligere insight om investeringsscreeningsloven.

Loven suppleres af tre bekendtgørelser, herunder primært "Anvendelsesbekendtgørelsen" og "Procedurebekendtgørelsen", der indeholder nærmere regler om lovens anvendelsesområde og proceduren for ansøgninger om tilladelse til eller anmeldelse af udenlandske investeringer. 
Loven og de tilhørende bekendtgørelser træder i kraft den 1. juli, men vil først gælde for investeringer og aftaler, der gennemføres den 1. september 2021 eller senere.  ERST lægger dog op til, at der kan indgives ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler allerede fra 1. juli, forudsat at de vil blive gennemført 1. september 2021 eller senere. ERST har den 1. juli 2021 offentliggjort skemaer og vejledning til brug for ansøgninger - herunder ansøgninger om præ-screening - og anmeldelser. Se ERST's nyhed om investeringsscreeningsreglerne.

Anvendelsesbekendtgørelsen

Anvendelsesbekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om investeringsscreeningslovens anvendelsesområde. Bekendtgørelsen indeholder på visse punkter en afgrænsning af lovens anvendelsesområde og på visse punkter en udvidelse af dette i forhold til selve loven.

Anvendelsesområdet afgrænses med følgende bestemmelser:

  • Der indføres en "bagatelgrænse" for stiftelse af nye virksomheder (såkaldte "greenfield-investeringer"), således at "kapitaltilførsler", der ikke overstiger DKK 75 millioner i de tre første regnskabsår efter stiftelsen af en ny virksomhed undtages fra investeringsscreening, medmindre den nystiftede virksomhed er et datterselskab af en udenlandsk investor. Ved kapitaltilførsel forstås tilførsel af såvel egenkapital som langfrist uopsigelig lånefinansiering. Tilsvarende gælder for særlige økonomiske aftaler indgået med nystiftede virksomheder. Hvis kapitaltilførslen eller aftalen overstiger en værdi af DKK 75 mio. i løbet af den treårige periode, skal der ansøges om tilladelse til den del af overførslen eller aftalen, der overstiger dette beløb. Allerede gennemførte investeringer eller aftaler under bagatelgrænsen forbliver uberørte.
  • Det beskrives nærmere, hvad der forstås ved hver af de fem "særligt følsomme sektorer", inden for hvilke der er krav om obligatorisk ansøgning om tilladelse forud for gennemførelsen af den udenlandske investering, såfremt den udenlandske investor erhverver mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne (eller tilsvarende kontrol ved andre midler). Bekendtgørelsen indeholder særligt en oplistning af relevant "kritisk teknologi" og "kritisk infrastruktur". Herunder præciseres, at kun virksomheder og enheder, der er "nødvendige for at opretholde eller genoprette" en eller flere af visse i bekendtgørelsen oplistede samfundskritiske funktioner, betragtes som kritisk infrastruktur i lovens forstand.
  • I forhold til joint venture-aftaler, der indgås med danske virksomheder, præciseres det, at joint venture-aftaler alene betragtes som "særlige økonomiske aftaler", hvis de vedrører forsknings- og udviklingsaktiviteter, og den udenlandske investor ved aftalen får kontrol med eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed. Det præciseres endvidere, hvad der forstås ved relevant "kontrol med eller betydelig indflydelse". 
  • I forhold til leverandøraftaler og drifts- og serviceaftaler indføres tre alternative kriterier for at anse sådanne aftaler for at medføre "kontrol eller betydelig indflydelse" og dermed underlægge dem investeringsscreening, dvs. (i) aftalen er indgået for en længere periode end 24 måneder eller er uopsigelig i en længere periode en 12 måneder, (ii)  aftalen indebærer bestemmelsesret/kontrol/uovervåget adgang til den danske virksomhed eller enhed eller (iii) den udenlandske aftalepart kun kan erstattes med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsaktiviteter.
  • Det præciseres endvidere, at joint venture-aftaler, leverandøraftaler og drifts- og serviceaftaler, som er indgået i overensstemmelse med almindeligt anvendte standardaftaler, ikke udgør særligt økonomiske aftaler og dermed ikke er omfattet af loven.
  • Endelig indføres, at joint venture-aftaler, leverandøraftaler og drifts- og serviceaftaler, som er indgået mellem koncernforbundne virksomheder, heller ikke omfattes af loven. 

Anvendelsesområdet udvides med følgende bestemmelser:

  • I forhold til udenlandske investorer fastsættes, at loven omfatter investeringer og aftaler, der foretages eller indgås af (i) nationale myndigheder og statslige organer uden for EU/EFTA, herunder offentlige institutioner og statsejede investeringsfonde og (ii) ideelle foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde og lignende juridiske personer uden for EU/EFTA.
  • I forhold til danske virksomheder fastsættes, at loven tillige omfatter  (i) joint venture-aftaler indgået med danske offentlige og private ikke-erhvervsdrivende forskningsinstitutioner inden for de særlige følsomme sektorer og (ii) investeringer i og aftaler med danske offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur.

Anvendelsesbekendtgørelsen fastslår endelig som noget nyt, at der fremadrettet vil være mulighed for at anmode ERST om at gennemføre en såkaldt "præ-screening" af en påtænkt investering eller særlig økonomisk aftale. 

En præ-screening indebærer, at en udenlandsk investor - eller en dansk virksomhed på dennes vegne - kan anmode ERST om en vurdering af, om en påtænkt investering eller aftale vedrører "kritisk teknologi" eller "kritisk infrastruktur". ERST kan herefter udstede en bekræftelse på, at investeringen eller den særlige økonomiske aftale ikke vedrører en af disse sektorer, eller hvis ERST vurderer, at der er behov for yderligere oplysninger, kræve en egentlig ansøgning om tilladelse til den påtænkte investering eller aftale. 

Adgangen til præ-screening omfatter således alene spørgsmål om, hvorvidt en påtænkt investering eller aftale er omfattet af loven, fordi den involverer en dansk virksomhed eller enhed med aktiviteter inden for "kritisk teknologi" eller "kritisk infrastruktur". Det bemærkes dog, at det er forudsat i forarbejderne til investeringsscreeningsloven, at ERST også kan kontaktes med henblik på vejledning om andre spørgsmål. ERST lægger op til, at der vil blive oprettet en digital postkasse, hvortil mere generelle spørgsmål om reglerne kan rettes.

Procedurebekendtgørelsen

Investeringsscreeningsloven indeholder de nærmere regler om procedurer ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af udenlandske investeringer. 

Procedurebekendtgørelsen indeholder derudover de regler, der regulerer processen for investeringsscreening. Det drejer sig navnlig om følgende:

  • Ansøgninger om tilladelse til gennemførelse af en investering eller en særlig økonomisk aftale, anmodninger om præ-screeninger og anmeldelser af investeringer eller særlige økonomiske aftaler skal indgives på skemaer udarbejdet af ERST og indsendes digitalt til ERST via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk. ERST har offentliggjort skemaerne og tilhørende vejledning samtidig med reglernes ikrafttræden 1. juli 2021.
  • I forbindelse med en ansøgning eller anmeldelse skal gives en række oplysninger om både (i) investeringen/aftalen, (ii) den udenlandske investor og (iii) den danske virksomhed eller enhed. Det oplistes mere udførligt i Procedurebekendtgørelsen, hvilke oplysninger der skal gives i de forskellige ansøgninger mv.
  • ERST vil kunne kræve alle supplerende oplysninger af den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere, om en påtænk investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Tilsvarende kan ERST indhente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed med henblik på at verificere den udenlandske investors oplysninger eller for at opnå yderligere informationer.
  • ERST vil kunne kræve, at supplerende oplysninger ledsages af en erklæring om rigtigheden af disse afgivet af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.
  • ERST vil kunne stille forslag om, at en udenlandsk investor afgiver tilsagn om vilkår med henblik på at afhjælpe eventuelle trusler forbundet med investeringen mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. ERST vil til dette formål udarbejde en skabelon for tilsagn om overholdelse af særlige vilkår for en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale.

Procedurebekendtgørelsen indeholder også en række væsentlige regler, der bidrager til at præcisere anvendelsesområdet for investeringsscreeningsloven. Det drejer sig om:

  • Der indføres en undtagelse af visse koncerninterne investeringer. Ændringer i besiddelse eller størrelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler i en dansk virksomhed eller enhed, der finder sted inden for en koncern, vil ikke være genstand for investeringsscreening, såfremt ændringerne ikke medfører en forøgelse af ejerandele, stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler ud over investeringsscreeningslovens tærskelværdier.
  • Det præcises, at hverken etablering eller realisering af pant i ejerandele, stemmerettigheder eller aktiver til sikkerhed for et lån eller andre forpligtelser udgør en udenlandsk direkte investering.
  • Det angives, hvordan en "kvalificeret andel" skal beregnes. Det følger heraf, at beregningen ud over ejerandele, som direkte tilhører den udenlandske investor, ligeledes skal tage højde for ejerandele, som indirekte tilhører den udenlandske investor, eller som den udenlandske investor har indflydelse på gennem en nærtstående person. Den procentvise andel af den udenlandske investors eller nærtstående persons ejerandele og stemmerettigheder beregnes på baggrund af den procentvise andel for hver virksomhed i ejerkæden.
  • Der indføres en definition af de typer af "tilsvarende kontrol ved andre midler", der kan sidestilles med erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder og således udløse investeringsscreening. Dette omfatter råderet over stemmerettigheder i kraft af aftaler, beføjelse til at træffe eller godkende visse beslutninger, ret til at udpege eller afsætte medlemmer af et ledelsesorgan samt erhvervelse af eller kontrol over alle eller en væsentlig del af aktiverne i en dansk virksomhed eller enhed.

Plesners bemærkninger

Investeringsscreeningsloven indebærer, at en lang række udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler inden for særligt følsomme sektorer fremadrettet vil kræve forudgående tilladelse. I alle andre sektorer kan investeringer og aftaler i op til 5 år efter gennemførelsen blive undersøgt af myndighederne og potentielt kræves afviklet. 

Danske virksomheder og andre enheder skal derfor fremadrettet tage stilling til, om der skal eller bør ske anmeldelse til ERST inden gennemførslen af en relevant investering eller indgåelsen af en særlig økonomisk aftale. Ligeledes bør danske virksomheder og enheder være opmærksomme på, at de selv betragtes som udenlandske investorer, hvis de er underlagt kontrol eller betydelig indflydelse af en udenlandsk part, f.eks. et moderselskab. Reglerne lægger op til en række komplekse vurderinger, som foretages forud for enhver relevant investering eller aftale.

Selvom Anvendelsesbekendtgørelsen og Procedurebekendtgørelsen har bidraget til at præcisere de nye investeringsscreeningsregler, er der fortsat en række uklarheder forbundet med reglerne. De vil formentlig først blive afklaret i takt med, at reglerne håndhæves i praksis, og at ERST indvinder tilstrækkelige erfaringer hermed til at udstede vejledninger m.v.

De tilbageværende uklarheder relaterer sig bl.a. til definitionerne af de særligt følsomme sektorer. Der forudses f.eks. at opstå tvivlsspørgsmål om, hvad der ligger i de særligt følsomme sektorer "IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger" og "kritisk infrastruktur", herunder hvornår en virksomhed anses for at være "nødvendig for at opretholde eller genoprette" en samfundsvigtig funktion.

Der er desuden fortsat tvivl om anvendelsen af reglerne på indirekte investeringer. Investeringsscreeningsloven og Procedurebekendtgørelsen synes begge at forudsætte, at også indirekte investeringer i danske virksomheder og enheder kan underlægges investeringsscreening, men fremgangsmåden ved sådanne investeringer følger ikke klart af hverken loven eller bekendtgørelserne.

Selvom investeringsscreeningsloven og bekendtgørelserne træder i kraft den 1. juli, finder de først anvendelse på investeringer og aftaler, som gennemføres den 1. september 2021 eller senere.  ERST har dog oplyst at kunne modtage og behandle ansøgninger og anmeldelser, herunder også anmodninger om præ-screening, allerede fra 1. juli. Det betyder, at danske virksomheder og enheder med fordel allerede nu kan orientere sig om og indrette sig efter de nye regler. Ligeledes kan man med fordel bruge overgangsperioden frem til 1. september på at sikre, at eventuelle investeringsmål og -strategier er i overensstemmelse med de nye regler. Perioden kan ligeledes med fordel benyttes til at adressere eventuelle tvivlsspørgsmål ved at rette henvendelse til ERST.

Plesner følger løbende udviklingen på området.

Læs Anvendelsesbekendtgørelsen

Læs Procedurebekendtgørelsen

Læs Fortrolighedsbekendtgørelsen 

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret