Muligt datterselskabsansvar for konkurrenceretsovertrædelser

EU-Domstolen har nu fastslået, at et datterselskab under visse betingelser kan pålægges erstatningsansvar for sit moderselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne, selvom datterselskabet ikke selv har deltaget i eller været vidende om overtrædelsen. Det kan få betydning for overtrædelser af både EU-konkurrencereglerne og de danske konkurrenceregler.

Sagens baggrund

Det har i mange år været tilfældet, at EU-Kommissionen kan pålægge et selskab (moderselskabet) bødeansvar for en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne begået af et koncernforbundet selskab (datterselskabet), hvis moderselskabet har udøvet bestemmende indflydelse på datterselskabet generelt, hvilket formodes at være tilfældet, hvis moderselskabet ejer alle eller næsten alle kapitalandelene og/eller stemmerettighederne i datterselskabet. Dette princip er pr. den 4. marts 2021 indført i dansk ret, så det tilsvarende gælder i sager efterforsket og sanktioneret af de danske konkurrencemyndigheder og domstole, både i forhold til overtrædelser af EU-konkurrencereglerne og overtrædelser af de danske konkurrenceregler. 

EU-Domstolen har tidligere fastslået, at et moderselskab under samme betingelser kan pålægges erstatningsansvar for et datterselskabs overtrædelse af EU-konkurrencereglerne. 

Den aktuelle sag for EU-Domstolen vedrørte en anmodning om præjudiciel forespørgsel fra en spansk domstol om, hvorvidt erstatningsansvar også kan pålægges i den omvendte relation, således at et datterselskab kan ifalde erstatningsansvar for sit moderselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne.

Forespørgslen udsprang af en kartelrelateret erstatningssag, hvor sagsøgeren havde anlagt sag mod et spansk datterselskab af et tysk selskab, der var fundet at have deltaget i et kartel. Det spanske datterselskab havde videresolgt de produkter, som kartellet omhandlede, men var ikke selv fundet at have deltaget i eller været vidende om kartellet. 

EU-Domstolens afgørelse af 6. oktober 2021

EU-Domstolen fastslår, at et datterselskab kan pålægges erstatningsansvar for et moderselskabs overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, selvom datterselskabet ikke selv har deltaget i eller været vidende om overtrædelsen, såfremt de to selskaber udgør én økonomisk enhed. Det vil være tilfældet, hvis moderselskabet har udøvet bestemmende indflydelse på datterselskabet generelt. 

Det er dog ifølge dommen derudover en betingelse, at de to selskaber udgør én økonomisk enhed specifikt i relation til den pågældende overtrædelse. Det kræver, at der foreligger en konkret forbindelse mellem datterselskabets økonomiske aktivitet og genstanden for den overtrædelse, som moderselskabet holdes ansvarlig for, eksempelvis at moderselskabets overtrædelse vedrører de samme produkter som dem, der er markedsført af datterselskabet. 

Det betyder, at et datterselskab, hvis økonomiske aktiviteter ikke har en sådan konkret forbindelse til genstanden for moderselskabets overtrædelse, ikke kan ifalde erstatningsansvar for overtrædelsen, uanset om de to selskaber i øvrigt udgør én økonomisk enhed.  

Praktiske overvejelser

Dommen betyder, at datterselskaber under de nævnte betingelser kan ifalde erstatningsansvar for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne begået af deres moderselskaber.

Det kan tænkes at få stor betydning i konkurrenceretsrelaterede erstatningssager. Således vil mange erstatningssøgende nok foretrække at anlægge sag mod et datterselskab bosat i samme land (såfremt det må antages at have tilstrækkelige midler til at betale erstatning) i stedet for et moderselskab bosat i et andet land, herunder for at undgå besvær med forkyndelse af stævningen og eventuelt senere håndhævelse af dommen i udlandet.

Derudover vil et datterselskab kunne bruges som såkaldt "anker" for en erstatningssag. Det kan blandt være relevant i sager, hvor skadelidte har lidt tab i flere lande, idet skadelidte i så fald ikke i medfør af den såkaldte deliktsværnetingsregel kan anlægge sag for det samlede tab i sit hjemland. Hvis der imidlertid i samme land befinder sig et datterselskab til et moderselskab, der har begået overtrædelsen, kan skadelidte anlægge sag for det fulde krav mod datterselskabet i deres fælles hjemland og – i medfør af en anden regel – inddrage moderselskabet og eventuelle andre deltagere i overtrædelsen fra andre EU- og EFTA-lande.   

En skadelidt vil også kunne bruge et datterselskab i et andet land til at anlægge sag mod både datterselskabet og dets moderselskab (og eventuelle andre deltagere i overtrædelsen) bosat i andre EU- eller EFTA-lande, hvis skadelidte ser en fordel i at føre sagen i datterselskabets hjemland. Der har de seneste år vist sig en tendens til, at mange erstatningssøgende af forskellige årsager fortrækker at anlægge sag i England, Tyskland eller Holland. Forslaget vil øge mulighederne for sådan "forum shopping".

Selvom dommen ikke forholder sig udtrykkeligt til det, synes principperne i dommen at indebære, at et datterselskab også kan ifalde erstatningssvar for en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne begået af et andet datterselskab i samme koncern (søsterselskab), forudsat at der foreligger en konkret forbindelse mellem det første datterselskabs økonomiske aktivitet og genstanden for søsterselskabets overtrædelse. 

Dommen forholder sig kun udtrykkeligt til datterselskabers mulige erstatningsansvar for moderselskabers overtrædelser, men principperne i dommen synes også at kunne overføres på bødeansvar. I givet fald vil det ikke kun kunne få betydning for sager om overtrædelse af EU-konkurrencereglerne efterforsket og sanktioneret af EU-Kommissionen og relaterede erstatningssager, men også for (i) sager om overtrædelse af EU-konkurrencereglerne efterforsket og sanktioneret af de danske konkurrencemyndigheder og domstole og (ii) sager om overtrædelse af de danske konkurrenceregler. Vi anser det dog umiddelbart for mindre sandsynligt, at dommen vil få større betydning i bødesager. Således vil både EU-Kommissionen og nationale konkurrencemyndigheder formentlig være tilbageholdende med at retsforfølge datterselskaber, der ikke selv har deltaget i eller været vidende om overtrædelsen.

Læs EU-Domstolens dom

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret