Baggrund

Den 4. marts 2021 trådte en række omfattende ændringer af konkurrenceloven i kraft. Læs Plesners tidligere insight om ændringerne. 

Lovændringerne indebærer blandt andet, at bødesager om overtrædelser af konkurrencereglerne mod virksomheder og andre juridiske personer nu alene bliver efterforsket og ført for domstolene af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ("KFST"), mens sager om bøde- eller fængselsstraf til fysiske personer fortsat efterforskes og føres for domstolene af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ("SØIK"). 

Endvidere blev der gennemført en ændring af det såkaldte forbud mod selvinkriminering for så vidt angår virksomheder. Tidligere var konkurrencesager mod både virksomheder og fysiske personer omfattet af selvinkrimineringsforbuddet i retssikkerhedslovens § 10. Det indebar, at virksomheder og fysiske personer, der var under konkret mistanke for at have overtrådt konkurrencereglerne, ikke havde pligt til at give oplysninger eller udtale sig om forhold, som kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. 

Denne bestemmelse finder ikke længere anvendelse på KFST's undersøgelser af virksomheders overtrædelser af konkurrencereglerne. I stedet gælder alene det mere begrænsede forbud mod selvinkriminering, der findes i EU-retten. Det indebærer, at en virksomhed alene kan nægte at besvare spørgsmål, hvis besvarelsen vil kunne tvinge virksomheden til at tilstå at have begået en overtrædelse. Virksomheden har derimod pligt til at afgive oplysninger af rent faktuel karakter samt at udlevere allerede eksisterende dokumenter, selv om oplysningerne eller dokumenterne vil kunne anvendes som bevis mod virksomheden. Hvis virksomheden uretmæssigt nægter at besvare spørgsmål eller udlevere dokumenter, kan KFST pålægge tvangsbøder, indtil virksomheden har opfyldt sin oplysningspligt.

Fysiske personer er derimod fortsat omfattet af retssikkerhedslovens § 10. Det gælder også repræsentanter for undersøgte virksomheder, der personligt er under konkret mistanke. Sådanne personer har derfor ikke pligt til at besvare spørgsmål, herunder om virksomhedens forhold. Således gælder der nu to forskelligartede forbud mod selvinkriminering for virksomheder henholdsvis fysiske personer.

KFST's vejledning

Vejledningen har til formål at give virksomheder og fysiske personer vejledning om reglerne for, under hvilke betingelser KFST kan påtvinge dem at afgive oplysninger, herunder besvare spørgsmål og udlevere dokumenter, til brug for konkurrencesager.

Udover reglerne for virksomheder og fysiske personer generelt beskriver vejledningen reglerne specifikt i forhold til enkeltmandsvirksomheder og ansatte i virksomheder, der undersøges for mulige overtrædelser af konkurrencereglerne.

Vejledningen giver blandt andet en række eksempler på spørgsmål, som ifølge retspraksis eller KFST's opfattelse ikke har en sådan karakter, at det vil kunne tvinge virksomheden til at indrømme en overtrædelse, og som virksomheder derfor har pligt til at besvare.

Vejledningen angiver, at hvis KFST har eller på et tidspunkt får en konkret mistanke mod en ansat i en undersøgt virksomhed, vil KFST oplyse virksomheden herom, således at virksomheden har mulighed for at lade andre ansatte besvare KFST's spørgsmål til virksomheden.

Vejledningen beskriver virksomheder og fysiske personers muligheder for at klage, hvis de mener, at KFST's spørgsmål m.v. er i strid med selvinkrimineringsforbuddene, samt KFST's og domstolenes muligheder for at pålægge tvangsbøder og civile bøder for manglende besvarelse af spørgsmål m.v.

Læs vejledningen.

Plesners bemærkninger

Vejledningen giver på visse punkter god vejledning i virksomheders og medarbejderes rettigheder og forpligtelser i forhold til besvarelse af spørgsmål i konkurrencesager og en god forståelse for styrelsens fremgangsmåde ved anmodning om oplysninger fra virksomheder.

Den efterlader dog også en række ubesvarede spørgsmål, særligt i forhold til ansattes muligheder for at påberåbe sig selvinkrimineringsforbuddet.

Blandt andet angiver vejledningen, at en ansat kun kan nægte at besvare spørgsmål m.v., hvis KFST har en konkret mistanke om, at den pågældende groft uagtsomt eller forsætligt har medvirket til virksomhedens overtrædelse af konkurrencereglerne. Der gives imidlertid ingen vejledning i, hvordan en ansat kan eller skal agere, hvis den pågældende faktisk har medvirket til virksomhedens overtrædelse, men KFST (endnu) ikke har en konkret mistanke herom.

Vejledningen forholder sig heller ikke til, hvad der sker, hvis den ansatte i den situation nægter at besvare KFST's spørgsmål, herunder om det er tilstrækkeligt til, at KFST får sådan konkret mistanke mod den pågældende, at KFST som følge af selvinkrimineringsforbuddet derefter er afskåret fra at tvinge den ansatte til at besvare de relevante spørgsmål, eller om KFST fortsat kan tvinge den ansatte til at besvare spørgsmålene, herunder ved at pålægge tvangsbøder.

Ifølge vejledningen er det en yderligere betingelse for, at KFST er afskåret fra at kræve oplysninger fra en ansat, at KFST har konkret mistanke om, at der er tale om en ansat, som kan ifalde personlig straf for sin medvirken til overtrædelsen. Det fremgår dog ikke, om KFST kan finde på at kræve oplysninger fra en ansat i en situation, hvor KFST har en konkret mistanke om, at den ansatte har medvirket til en mulig overtrædelse, men KFST vurderer, at der ikke er tale om en ansat, som kan ifalde personlig straf herfor.

Vejledningen angiver heller ikke tydeligt KFST's opfattelse af, under hvilke betingelser en ansat kan ifalde personlig straf for medvirken til virksomhedens overtrædelse. Vejledningen henviser til den generelle meddelelse fra Rigsadvokaten om strafansvar for juridiske personer, der er rettet mod politi og anklagemyndigheder, men det præciseres ikke, om KFST altid vil følge principperne i meddelelsen.

Derudover angiver meddelelsen ikke klare retningslinjer for, hvornår ansatte kan ifalde personlig straf for medvirken. Det fremgår af meddelelsen, at der som udgangspunkt rejses tiltale mod virksomhedens ledelse samt "overordnede" ansatte, der har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, men der er ikke nogen klar afgrænsning af, hvilke medarbejdere der kan anses for at være "overordnede". Det fremgår endvidere, at tiltale mod "underordnede" ansatte i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, hvilket eksempelvis kan være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der er dog ikke nogen udtømmende afgrænsning af, hvad der kan udgøre "særlige omstændigheder", og der gives ingen vejledning i, hvornår en overtrædelse er så grov, at personlig straf for underordnede ansatte kan komme på tale.

Læs Rigsadvokatens meddelelse.

Endelig indeholder vejledningen desværre kun ét enkelt eksempel på et spørgsmål, som efter sin karakter vil kunne tvinge virksomheden til at indrømme en overtrædelse, og som virksomheden derfor kan nægte at besvare.