Skærpede krav for måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

Kravene om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn gælder bl.a. for statslige aktieselskaber, børsnoterede virksomheder og store virksomheder.

Lovforslaget medfører en række foreslåede ændringer og skærpelser af disse krav:

• Der indføres krav om at opstille særskilte måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer;
• Begrebet ''øvrige ledelsesniveauer'' bliver defineret i selskabsloven. ''Øvrige ledelsesniveauer'' skal således forstås som de to ledelsesniveauer under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan;
• Virksomheder bliver forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når de har nået sit tidligere opstillede måltal, eller til at opstille et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse af måltallet er udløbet;
• Det præciseres, at kravene til måltal og politiker for det underrepræsenterede køn kan undlades, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på det relevante ledelsesniveau, hvilket ifølge lovbemærkningerne skal forstås som en 40/60 fordeling;
• Det foreslås at fjerne muligheden for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Tilsvarende fjernes muligheden for, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern;
• Oplysningerne om måltal for det underrepræsenterede køn samt de aktuelle tal for kønssammensætningen af ledelsen skal gives i en oversigt med angivelse af tal for det aktuelle år samt de fire foregående år, på samme måde hvorpå der oplyses om de  finansielle nøgletal i virksomheden; og
• Redegørelsen for status for opfyldelsen af opstillede måltal og virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn skal placeres i ledelsesberetningen. Dette krav kan ikke længere opfyldes ved en henvisning til virksomhedens hjemmeside, en supplerende beretning eller koncernregnskabet i modervirksomheden.

Aktivt ejerskab for udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber

Udenlandske aktionærer i danske børsnoterede selskaber anvender typisk en nominee-ordning, hvor en nominee (eksempelvis en depotbank) er noteret i ejerbogen i stedet for den udenlandske aktionær. Nominee'en har tilladelse til at optræde på aktionærens vegne, men må kun udøve aktionærrettigheder efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra aktionæren.

Efter den gældende § 80 i selskabsloven skal en fuldmægtig, herunder en nominee, fremvise en skriftlig og dateret fuldmagt, før de har ret til at møde på generalforsamlingen på vegne af en kapitalejer. Dette medfører i praksis vanskeligheder, og resulterer ifølge Erhvervsstyrelsen i, at en tredjedel af sådanne stemmeinstrukser afvises på grund af fejl i de formelle krav.

Det foreslås på den baggrund, at selskabslovens § 104, stk. 3, ændres således at det udtrykkeligt fremgår, at en nominee har ret til at udøve stemmerettighederne tilknyttet de aktier, der er noteret i nominee'ens navn.

Det foreslås endvidere præciseret, at en nominee ikke anses for at være en fuldmægtig omfattet selskabslovens § 80. Det foreslås i stedet, at en nominee i henhold til selskabslovens § 104 skal indestå for, at nominee'en udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien, og at nominee'en skal kunne dokumentere dette på begæring fra selskabet.

Udenlandske selskabers etablering af danske filialer 

I henhold til den nugældende § 345, stk. 2 i selskabsloven stilles der krav om gensidighed hvis udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, ønsker at etablere filialer i Danmark. Hvis der ikke foreligger en generel gensidighedsaftale med det pågældende land, er det udenlandske selskab forpligtet til at indsende en konkret gensidighedserklæring i forbindelse med anmeldelsen af filialen.

I udkastet til lovændringen foreslås dette krav om gensidighed afskaffet, hvorved selskaber hjemmehørende i et EU- eller EØS-land og selskaber, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, har samme adgang til oprettelse af en filial i Danmark.

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Høringsfristen for lovforslaget er den 17. december 2021. 

Læs lovforslaget på Høringsportalen