EU-Kommissionens første årsrapport om FDI-reglerne

EU-Kommissionen har den 23. november 2021 udsendt sin første årsrapport om anvendelsen af FDI-Forordningen. Rapporten sætter blandt andet fokus på EU-medlemsstaternes implementering af nationale FDI-regler og de foreløbige erfaringer, som er indvundet ved håndhævelse af disse regler. Rapporten viser, at mange EU-medlemsstater det seneste år har indført eller igangsat en proces med henblik på at indføre nationale FDI-regler. Dette er blandt andet relevant at være opmærksom på i M&A-transaktionsprocesser, hvor det således i højere grad vil skulle vurderes, om en transaktion vil kræve tilladelse i en eller flere EU-medlemsstater.

Baggrund

Den 11. oktober 2020 trådte EU-forordningen om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer ("FDI-Forordningen") i kraft. 

FDI-Forordningen indfører en forpligtelse for EU's medlemsstater til at samarbejde – indbyrdes og med Kommissionen – i forbindelse med screening af udenlandske investeringer. EU's medlemsstater er således forpligtede til at give Kommissionen meddelelse om enhver udenlandsk investering, der er underlagt national screening, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater har mulighed for at udtale sig om investeringen.  

FDI-Forordningen pålægger ikke EU's medlemsstater at indføre nationale FDI-regler. Kommissionen har dog i kølvandet på COVID19-krisen opfordret EU's medlemsstater at indføre nationale FDI-regler. FDI-Forordningen fastsætter visse minimumskrav til de medlemsstater, som vælger at indføre nationale FDI-regler, f.eks. krav om gennemsigtige regler og procedurer. Det er dog op til de enkelte medlemsstater at fastlægge de nærmere regler og procedurer for screening af udenlandske investeringer. 

Kommissionen har den 23. november 2021 udsendt sin første årsrapport om anvendelsen af FDI-Forordningen. Rapporten bygger på indrapporteringer fra medlemsstaterne samt en generel høringsproces, hvorigennem medlemsstaterne har fået mulighed for at komme med bemærkninger til FDI-Forordningen. 

Implementering af nationale FDI-regler

Da Kommissionen fremlagde sit første forslag til FDI-Forordningen i 2017, havde 11 medlemsstater vedtaget – mere eller mindre vidtrækkende – nationale FDI-regler. Siden FDI-Forordningen trådte i kraft har samtlige af disse medlemsstater foretaget ændringer af deres nationale regler, mens en række yderligere medlemsstater har indført nationale FDI-regler eller igangsat en proces med henblik på indførelse af sådanne regler.

Således har 24 ud af EU's i alt 27 medlemsstater enten foretaget ændringer af deres nationale FDI-regler, indført nationale FDI-regler eller igangsat en proces med henblik på indførelse af sådanne regler eller at foretage ændringer af deres nationale regler. Det drejer sig om følgende:

  • Ændring af eksisterende nationale FDI-regler: Østrig, Frankrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Spanien.
  • Igangsat en proces med blik på ændring af eksisterende nationale FDI-regler: Holland og Portugal.
  • Indførelse af nationale FDI-regler: Tjekkiet, Danmark, Malta, Slovenien og Slovakiet.
  • Igangsat proces med henblik på indførelse af nationale FDI-regler: Belgien, Estland, Grækenland, Irland, Luxembourg og Sverige.

Kommissionen anfører, at det er Kommissionens klare forventning, at flere medlemsstater vil have indført nationale FDI-regler, inden næste årsrapport udkommer i 2022. 

Foreløbige erfaringer med national FDI-screening

Screening af udenlandske investeringer sker – i modsætning til f.eks. reglerne om fusionskontrol – udelukkende nationalt. Kommissionens undersøgelser viser, at der i perioden fra 1. januar til 31. december 2020 blev anmeldt 1.793 investeringer til nationale håndhævelsesmyndigheder i EU. Resultatet af gennemgangen af disse screeninger var:

  • 80% af de anmeldte investeringer blev ikke underlagt screening, idet de fandtes at falde uden for de nationale FDI-regler. 
  • 20% af de anmeldte investeringer blev underlagt  screening, hvoraf
    o 79% blev godkendt uden vilkår; 
    o 12% blev godkendt på nærmere bestemte vilkår; 
    o 7% blev forkastet undervejs i screeningsprocessen (f.eks. fordi parterne opgav transaktionen); 
    o 2% blev forbudt. 

Langt de fleste af de anmeldte investeringer, som blev underlagt screening, blev således godkendt uden vilkår, mens kun 7 investeringer blev forbudt af de nationale håndhævelsesmyndigheder i 2020. 

Foreløbige erfaringer med samarbejdsmekanismen

EU's medlemsstater er som nævnt i medfør af FDI-Forordningen forpligtede til at give EU-Kommissionen meddelelse om alle udenlandske investeringer, der undergår national screening, således at EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater har mulighed for at udtale sig om eller stille spørgsmål til investeringen, inden den screenende medlemsstat træffer afgørelse.

Kommissionen undersøgelser viser, at der i perioden fra 11. oktober 2020 til 30. juni 2021 blev indrapporteret i alt 265 investeringer. Resultatet af gennemgangen af disse screeninger var:

  • For 80% af investeringerne tilkendegav hverken Kommissionen eller de øvrige medlemsstater inden for fristen på 15 kalenderdage, at de ville afgive bemærkninger;
  • For 14% af investeringerne tilkendegav enten Kommissionen eller en eller flere medlemsstater inden for fristen på 15 kalenderdage, at de ville afgive bemærkninger eller havde spørgsmål til investeringen;
  • 6% af investeringerne verserede fortsat ved undersøgelses afslutning.

I de tilfælde, hvor Kommissionen og/eller de øvrige medlemsstater havde  spørgsmål til investeringen, angik disse oftest følgende forhold:

  • Target-virksomhedens produkter og/eller ydelser
  • Mulig dual use-klassificering af disse produkter og/eller ydelser
  • Target-virksomhedens kunder, konkurrenter og markedsandele
  • Target-virksomhedens IP-rettigheder og R&D-aktiviteter
  • Karakteristika ved den udenlandske investor

Kommissionens undersøgelser viser desuden, at der er store forskelle i de indrapporterede investeringer, herunder både i forhold til target-virksomhedernes aktiviteter, investeringernes værdi og de udenlandske investorers hjemsted. Der er således anmeldt investeringer i en størrelsesorden fra så meget som EUR 34 mia. ned til så lidt som EUR 1.200 på tværs af alle sektorer. Det forhold, at en investering har en begrænset økonomisk værdi, udelukker således ikke, at den kan være underlagt FDI-screening og følgelig skal indrapporteres til Kommissionen.

Andre bemærkninger fra medlemsstaterne

Kommissionens årsrapport indeholder en række andre bemærkninger, som medlemsstaterne er fremkommet med under høringen. 

Flere medlemsstater har tilkendegivet, at samarbejdsmekanismen har vist sig at være særdeles ressourcekrævende, da medlemsstater i kraft af denne pålægges at tage stilling til investeringer, der ikke er relevante under deres nationale regler. Medlemsstaterne har foreslået, at der fastlægges et sæt ensartede kriterier for investeringer, der indrapporteres i medfør af samarbejdsmekanismen. Kommissionen har foreløbig afvist dette. 

Flere medlemsstater har endvidere påpeget, at det kan være udfordrende at håndtere investeringer, der anmeldes til og behandles af nationale myndigheder i flere medlemsstater. EU-Kommissionen medgiver, at det kan give anledning til udfordringer grundet de betydelige forskelle i nationale FDI-regler. Henset til det store antal af investeringer, der anmeldes i flere medlemsstater (29% af de indrapporterede investeringer), bør det således overvejes, hvordan denne problemstilling bedst håndteres fremadrettet.

Plesners bemærkninger

Kommissionens årsrapport er interessant på en række punkter. Rapporten viser for det første, at flere medlemsstater det seneste år har valgt at indføre nationale FDI-regler (som f.eks. Danmark) eller har igangsat en proces med henblik på indførelse af sådanne regler. Dette er navnlig relevant at være opmærksom på i M&A-transaktionsprocesser, hvor det således i højere grad vil skulle vurderes, om en potentiel M&A-transaktion vil kræve tilladelse i en eller flere medlemsstater. Hvis target-virksomheden har datterselskaber i flere medlemsstater, kan der potentielt være anmeldelsespligt i hver af disse medlemsstater, såfremt betingelserne for anmeldelse i øvrigt er opfyldt. Det kan i sådanne tilfælde blive nødvendigt at foretage – til tider meget omfattende – FDI-screeninger af flere medlemsstaters FDI-regler. 

I denne sammenhæng skal udenlandske investorer være særligt opmærksomme på, at de nationale regler kan variere betydeligt med hensyn til f.eks. de omfattede sektorer. I forbindelse med planlægning af en investering bør det nøje vurderes, om den pågældende investering vil udløse anmeldelsespligt i en eller flere medlemsstater. I kraft af  samarbejdsmekanismen vil alle investeringer, der undergår screening i én medlemsstat, blive meddelt de øvrige medlemsstater. Hvis man som investor overser en anmeldelsespligt i en medlemsstat, risikerer man således, at medlemsstaten bliver opmærksom på dette gennem samarbejdsmekanismen og selv iværksætter undersøgelse af investeringen.

Plesner følger løbende udviklingen på området.

Læs EU-Kommissionens årsrapport 

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret