De gældende regler

I dag medfører indledning af indenretlig rekonstruktion en række ufravigelige forhold bl.a. offentliggørelse, udpegning af rekonstruktør, fyldestgørelsesforbud (det vil sige, at enkelte (usikrede) kreditorer ikke kan foretage udlæg, arrest m.v. i skyldnerens aktiver), og at rekonstruktion alene (efter vedtagelse af rekonstruktionsplan) kan ske ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag (tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse) eller ved afsigelse af konkursdekret.

De nye regler

Reglerne om forebyggende rekonstruktion giver adgang for en skyldner til på et tidligere tidspunkt at kunne reagere på de økonomiske krisetegn - allerede når der kun foreligger sandsynlighed for insolvens - og ved rekonstruktionsinstituttet at få håndteret de økonomiske udfordringer, før insolvensen er en realitet. 

Proceduren indebærer bl.a. mindre offentlighed og ingen obligatorisk udpegning af en rekonstruktør, mulighed for at træde ud af rekonstruktionen også efter vedtagelse af rekonstruktionsplan, men inden vedtagelse af et rekonstruktionsforslag, ligesom afstemningsreglerne for vedtagelse af rekonstruktionsforslag ændres. Samtidig genindføres adgang til tvangsakkord i konkurs.

Indledning af forebyggende rekonstruktion

Betingelserne for indledning af forebyggende rekonstruktion er, at:

• Skyldner driver erhvervsmæssig virksomhed;
• Begæring indgives af skyldner (rekonstruktionsbehandling kan fortsat også begæres af kreditor);
• Sandsynlighed for skyldnerens insolvens foreligger.

Indlevering af begæring eller indledning af forebyggende rekonstruktion har ikke forrang frem for begæring om rekonstruktion eller konkurs. Skifteretten kan dog beslutte at udsætte behandlingen af en rekonstruktions- eller konkursbegæring, såfremt skyldner begærer forebyggende rekonstruktion. 

Mindre offentlighed og mulighed for ændring i skyldnerens kapitalforhold

Indledningen af forebyggende rekonstruktion offentliggøres ikke, før et rekonstruktionsforslag fremsættes, dvs. rekonstruktionsplanen ikke skal offentliggøres, medmindre fyldestgørelsesforbud begæres. 

Reglerne imødekommer dermed ønsket om mindre offentlighed i den indledende fase af hensyn til, at skyldner kan søge løsning på sine økonomiske udfordringer uden, at kreditorer og samarbejdspartnere i første omgang nødvendigvis skal orienteres. 

De nye regler indeholder også en udvidelse af rekonstruktionsforslagets indhold, idet forslaget kan indeholde "andre tiltag", der er egnede til, at insolvensen/sandsynlighed for insolvens ophører. Som alternativ til en virksomhedsoverdragelse (aktivsalg) kan den insolvente skyldners selskabskapital nedsættes og samtidig forhøjes med ny (kontant) selskabskapital i overensstemmelse med selskabslovens regler ved kontant indskud. Den nye selskabskapital kan tegnes af investorer, fordringshavere eller hidtidige kapitalejere.

Denne tilføjelse muliggør en mere fleksibel rekonstruktionsproces.

Fyldestgørelsesforbud og virksomhedspant

Såfremt der etableres fyldestgørelsesforbud offentliggøres den forebyggende rekonstruktion, ligesom der udpeges en rekonstruktør, der skal samtykke til væsentlige dispositioner. 

Fyldestgørelsesforbuddet gælder for alle kreditorer med undtagelse af fortrinsstillede lønmodtagerkrav og uomstødeligt pantesikrede kreditorer. 

Virksomhedspant "fryser" ikke ved fyldestgørelsesforbud. Virksomheden vil dermed fortsat have adgang til at udskille aktiver omfattet af virksomhedspantet som led i regelmæssig drift, ligesom virksomhedspantet også vil omfatte aktiver, som virksomheden erhverver under den forebyggende rekonstruktion.

Ændrede afstemningsregler

De nye regler indfører nye afstemningsregler for de store virksomheder (og mindre virksomheder (SMV), hvis virksomheden begærer det), således at der stemmes i afstemningsklasser frem for, at kreditorer stemmer enkeltvis efter vægt (fordringens størrelse). 

Inddeling i stemmeklasser er nyskabende og har til formål at sikre en højere grad af beskyttelse for mindre kreditorer, som kan have andre interesser end kreditormajoriteten. Herudover skal klasseinddelingen bl.a. sikre, at rettigheder, der ligner hinanden, behandles ensartet. 

Reglerne medfører, at mindre kreditorer alt andet lige kan få større indflydelse ved afstemning om rekonstruktionsforslaget. 

Pantesikrede krav inddeles i særskilt og samme stemmeklasse, mens klasseinddelingen af usikrede kreditorer skal ske efter "tilstrækkeligt interessesammenfald" baseret på "verificerbare kriterier". Det er ikke nærmere fastsat, hvad disse verificerbare kriterier er, hvorfor disse må fastsættes i praksis. Direktivet, som de nye regler implementerer, angiver, at klasseinddelingen bør ske på en sådan måde, at kreditorernes rettigheder, de gældsklasser, der er knyttet til deres krav og interesser, afspejles. Klasseinddelingsprincippet stammer oprindeligt fra USA og kendes også fra f.eks. engelsk ret, hvor der i inddelingen alene tages udgangspunkt i legale og økonomiske interesser. 

Skyldner fremsætter forslag om klasseinddelingen, som skifteretten påser. Skifterettens afgørelse i forhold til klasseinddelingen kan ikke kæres. 

Hvis et flertal af afstemningsklasserne stemmer ja til rekonstruktionsforlaget, anses rekonstruktionsforslaget for vedtaget. Et rekonstruktionsforslag kan således vedtages selv om de fordringshavere, der har stemt for (i deres respektive afstemningsklasser), repræsenterer et mindre beløb end de fordringshavere, der har stemt imod forslaget.

Øvrige ændringer

De nye regler genindfører muligheden for tvangsakkord i konkurs, ligesom reglerne ensretter reglerne for gældssanering i og udenfor konkurs og rekonstruktion. 

Herudover indebærer de nye regler, at en skyldner pålagt konkurskarantæne i almindelighed nægtes gældssanering, ligesom en gældssaneringskendelse ophæves, hvis skylderen pålægges konkurskarantæne for sin forretningsførelse udvist inden afsigelse af gældssaneringskendelsen.

Se det vedtagne lovforslag