Zoetis køber Scandinavian Micro Biodevices for en halv mia.

Medicinalselskabet Zoetis, der er specialiseret i produkter til dyr, har købt det danske biotekselskab Scandinavian Micro Biodevices for USD 80 millioner (ca. DKK 533 millioner). Plesner har bistået Zoetis med transaktionen.

Zoetis Inc. har opkøbt Scandinavian Micro Biodevices ApS for at udvide sin pipeline af produkter inden for diagnostik til veterinær brug. Scandinavian Micro Biodevices er en af de førende virksomheder i verden inden for udvikling og produktion af såkaldte microfluidic cartridges til point-of-care diagnostik, hvor dyrlæger på stedet kan analysere blodprøver inden for få minutter uden at skulle sende prøverne til et laboratorium.

Scandinavian Micro Biodevices har ca. 35 medarbejdere og sælger sine produkter internationalt. Købet af Scandinavian Micro Biodevices skal være med til at sikre Zoetis' en førende position på det markant voksende marked inden for point-of-care veterinær diagnostik.

Zoetis er en global virksomhed med ca. 9.000 medarbejdere og en omsætning i 2015 på USD 4,8 mia. Zoetis har sit udspring i Pfizer-koncernen og blev i 2012 oprettet som et selvstændigt selskab.

Læs mere om transaktionen i Zoetis' pressemeddelelse

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions