Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, er et selskab skattefri af renteindtægter, der modtages fra et koncernforbundet selskab, som ikke har fradrag for de pågældende renter som følge af, at selskabet er tyndt kapitaliseret. Reglen blev indført i forbindelse med, at reglerne om tynd kapitalisering blev udvidet til også at omfatte rent nationale koncerninterne lån, med det formål at sikre symmetri i beskatningen inden for en koncern.

Skattefritagelsen finder dog kun anvendelse, såfremt det koncernforbundne låntagende selskab er hjemmehørende i Danmark.

I sagen havde et dansk moderselskab ydet store lån til sit nødlidende tyske datterselskab, og det tyske datterselskab havde således store renteudgifter til moderselskabet. Det tyske datterselskab havde negativ egenkapital og var dermed tyndt kapitaliseret. Som følge af de tyske regler om rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd kapitalisering, der har stor lighed med de danske regler, havde det tyske datterselskab ikke fradrag for de pågældende renter. Omvendt blev det danske moderselskab beskattet af renterne, og der opstod dermed en asymmetrisk beskatning i koncernen. 

Selskabet gjorde under sagen gældende, at den danske regel er i strid med EU-Traktatens bestemmelse om den fri etableringsret, idet den ikke finder anvendelse i grænseoverskridende tilfælde. Den er således diskriminerende.

Heri var generaladvokat Kokott ikke enig, idet hun i sit forslag til afgørelse af 12. maj 2016 fandt, at reglen kunne forsvares bl.a. under henvisning til princippet om autonomi, dvs. at en medlemsstat ikke er forpligtet til at indrette sin lovgivning efter en anden medlemsstats lovgivning.

EU-Domstolen var imidlertid ikke enig med generaladvokaten (og den danske stat) og fulgte selskabets anbringende om, at der ikke var tale om, at Danmark skulle indrette sin lovgivning efter den tyske, men derimod at Danmark allerede havde en lovgivning, som Danmark var forpligtet til at anvende også i sammenlignelige grænseoverskridende tilfælde inden for EU.

EU-Domstolen udtaler klart, at den danske regel udgør en restriktion for selskabers fri etableringsret i EU, at den principielt kan retfærdiggøres af hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, men at den går for vidt, hvorfor den er traktatstridig.

Sagen må forventes at føre til en ændring af lovgivningen, således at den bringes i overensstemmelse med EU-retten, ligesom andre selskaber, der er blevet beskattet under tilsvarende omstændigheder, må forventes at kunne få genoptaget deres skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens regler herom. Den pågældende sag vedrørte beskatning i indkomstårene 2005 og 2006, hvorfor der principielt bør kunne ske genoptagelse tilbage til indkomståret 2006.

Dommen kan læses her