Orkla køber Riemann Holding A/S

Orkla har netop købt den danske familieejede virksomhed Riemann Holding A/S, der producerer solcreme og antiperspiranter. Plesner har bistået Orkla med transaktionen.

Den norske koncern Orkla har overtaget Riemann koncernen fra Riemann-familien for et ikke offentliggjort beløb.

Riemann er baseret i Hillerød og har 47 medarbejdere. Virksomheden er primært kendt for at producere solcremen P20 og antiperspiranten Perspirex. I 2016 havde Riemann Holding A/S en omsætning på DKK 133,5 mio. og EBITDA på DKK 26,4 mio.

Fremadrettet vil Riemann og dets produkt-portefølje indgå i forretningsenheden Orkla Home & Personal Care.

Orkla er en førende leverandør af mærkevarer til dagligvarehandel, storhusholdninger, faghandel, apoteker og bagerimarkedet. Norden, Baltikum og udvalgte lande i Centraleuropa er Orklas hovedmarkeder. Orkla ASA er noteret på Oslo Børs, har hovedkontor i Oslo og havde i 2016 en omsætning på NOK 37,8 mia.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions