Færch Plast køber genbrugsvirksomheden 4PET Group

Plesner har rådgivet Færch Plast, som er en førende producent af plastikemballage til fødevareindustrien, i opkøbet af aktiemajoriteten i 4PET Group, der er en førende europæisk materialespecialist inden for PET sheets og genanvendelse af plastik til brug for fødevarer.

Færch Plast, der er ejet af kapitalfonden Advent International, bliver med opkøbet af 4PET Group en af verdens første integrerede leverandør af plastikemballage og avancerer inden for bæredygtighed.

4PET Group er specialiseret i at genanvende plastik, der kan bruges til fødevarer. Overtagelsen af 4PET Group giver således Færch Plast nye muligheder for at transformere brugte plastikbakker til råmateriale til nye produkter.

4PET Group har ca. 200 medarbejdere og havde i seneste regnskabsår (2017) en omsætning på EUR 50 mio.

Det forventes, at transaktionen bliver endeligt afsluttet i løbet af tredje kvartal 2018.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions