Veloxis modtager købstilbud fra Asahi Kasei Group

Efter en struktureret proces har Veloxis Pharmaceuticals A/S ("Veloxis"), der er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, i dag indgået en transaktionsaftale med Asahi Kasei Pharma Denmark A/S ("Asahi Kasei"), om Asahi Kasei's anbefalede betingede, frivillige offentlige købstilbud om at købe alle udestående aktier og warrants i Veloxis. Bestyrelsen i Veloxis har enstemmigt anbefalet aktionærerne at acceptere købstilbuddet fra Asahi Kasei. Plesner har rådgivet Veloxis i forbindelse med transaktionen.

Købstilbuddet fra Asahi Kasei svarer til en samlet pris på DKK 8,9 milliarder, forudsat at alle aktier og warrants sælges.

Storaktionærerne
Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, bestyrelsen og ledelsen, der til sammen ejer over 80% af aktierne og warrants i Veloxis har afgivet forhåndstilsagn om at sælge deres aktier som led i købstilbuddet.

Se flere detaljer om købstilbuddet og de tilknyttede betingelser i den offentliggjorte meddelelse fra Veloxis

Veloxis er et specialiseret farmaceutisk selskab engageret i at forbedre transplanterede patienters liv. Som et dansk selskab driver Veloxis Pharmaceuticals A/S virksomhed i USA gennem Veloxis Pharmaceuticals, Inc., et helejet datterselskab med hovedkontor i Cary, North Carolina i USA og har primært fokus på det amerikanske marked. Selskabet har udviklet produktet Envarsus XR (tacrolimus extended-release tablets), som er baseret på Veloxis' patenterede delivery-teknologi, MeltDose®.

Plesner har gennem en lang årrække bistået Veloxis, og vi er meget stolte over at havde fået muligheden for at bistå med denne transformative transaktion for Veloxis og dets aktionærer.

Seneste nyt om M&A og Capital Markets

Capital Markets

Vores team på sagen