NREP og By & Havn sælger udviklingsselskab til PFA

NREP og By & Havn, der i fællesskab har ejet udviklingsselskabet RetReal NSF Nordhavn 1 P/S ("Nordhavn P/S"), sælger Nordhavn P/S til PFA. Plesner har rådgivet NREP i forbindelse med transaktionen.

Nordhavn P/S har siden 2015 stået for udviklingen af detailarealerne i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Nordhavn P/S har igennem hele perioden været ejet i fællesskab af NREP og det offentligt ejede By & Havn.

Med salget af Nordhavn P/S til PFA udtræder By & Havn helt af ejerkredsen, mens et NREP-relateret selskab beholder en mindre ejerandel af Nordhavn P/S.

PFA har i forvejen en betydelig tilstedeværelse i Nordhavn-området, hvor PFA for tiden særligt udvikler Redmolen-projektet.

PFA og NREP vil fremover danne partnerskab i Nordhavn P/S, hvor NREP vil fortsætte sin aktive rolle i videreudviklingen af detailarealerne i Århusgadekvarteret i Nordhavn.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate