Plesner bistår LEO Fondet og LEO Pharma i forbindelse med Nordic Capitals investering på EUR 450 mio.

Plesner har rådgivet LEO Fondet og LEO Pharma i forbindelse med Nordic Capitals investering på EUR 450 mio. i LEO Pharma. Partnerskabet mellem LEO Fondet og Nordic Capital og investeringen skal yderligere styrke og støtte LEO Pharmas position som global leder inden for medicinsk dermatologi. 

LEO Pharma er ledende inden for medicinsk dermatologi og har en robust pipeline, en bred vifte af behandlingstyper samt en høj innovationsgrad. LEO Pharma har hovedsæde i Danmark og har globalt 6.000 medarbejdere. Virksomheden hjælper 93 millioner patienter i mere end 130 lande.

LEO Fondet er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde og majoritetsejer i medicinalvirksomheden LEO Pharma. Nordic Capital er en aktiv, erfaren og førende private equity investor med et stærkt skandinavisk afsæt. Nordic Capital vil investere EUR 450 mio. i LEO Pharma og indgå partnerskab med LEO Fondet om at understøtte virksomhedens 2030-strategi om at blive en global leder inden for medicinsk dermatologi. LEO Fondet vil fortsat være selskabets majoritetsaktionær, og Nordic Capital vil være aktiv minoritetsaktionær. 

Plesner er stolt over at have bistået LEO Fondet og LEO Pharma i forbindelse med transaktionen. Plesners team bestod af Lars Bunch, Thomas Holst Laursen og Hans Hedegaard sammen med Morten Stig Ottesen, Sara Hanquist Johnsen og Nina Charlotte Vestergaard

Transaktionen afventer sædvanlig godkendelse fra myndighederne og forventes gennemført i den første halvdel af 2021.

Læs pressemeddelelsen fra Leo Fondet 

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions