Plesner rådgiver Reconor-koncernen om succesfuld refinansiering

Plesner har rådgivet Reconor-koncernen i forbindelse med en succesfuld refinansiering af koncernens eksisterende gæld samt finansiering af koncernens strategiske opkøb af Sten & Grus Prøvestenen A/S. Den nye finansiering er tilvejebragt i form af senior lånefaciliteter samt en super senior revolverende kreditfacilitet til generelle selskabsformål.

Reconor-koncernen er en førende dansk miljøvirksomhed. Reconor-koncernens kerneforretning omfatter ressourcehåndtering i forretningsenheden Norrecco og logistik i forretningsenheden City Container. Reconor-koncernen er et porteføljeselskab af Agilitas Private Equity.

Plesners team på sagen bestod af Anne Cathrine (AC) Ingerslev, Maj Signe Mønsted, Christian Scott Uhlig og Louise Sandra Clausen.

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans