Norvestor erhverver en majoritetspost i Globeteam

Plesner har rådgivet Kirk Kapital, Claus Moldow og Morten Strunge Nielsen i forbindelse med salget af Globeteam A/S, til den norske kapitalfond, Norvestor. Kirk Kapital, Claus Moldow og Morten Strunge Nielsen geninvesterer sammen med Norvestor. 

Plesner har rådgivet Globeteam Holding ApS, samt de ultimative ejere, Kirk Kapital, Claus Moldow og Morten Strunge Nielsen, i forbindelse med salget af Globeteam A/S til den norske kapitalfond, Norvestor. Norvestor erhverver en majoritetspost i Globeteam og Kirk Kapital, Claus Moldow og Morten Strunge Nielsen vil geninvestere sammen med Norvestor og vil holde væsentlige minoritetsposter.

Salgsprocessen har været drevet som en struktureret auktionsproces sammen med Deloitte Corporate Finance, hvor Plesner har rådgivet på alle juridiske aspekter af transaktionen, inklusiv sælgernes geninvestering.

Globeteam A/S har en unik konsulent-baseret forretningsmodel og er en topspecialiseret udbyder af high-end IT ydelser til både private og offentlige kunder indenfor business consulting, infrastruktur, udvikling og cyber- og informationssikkerhed.

Norvestor har i den seneste tid forøget sin tilstedeværelse i Danmark og Globeteam markerer Norvestors første direkte investering i et dansk selskab.

Transaktionen er underlagt almindelige godkendelser fra relevante konkurrencemyndigheder.

Transaktionsvilkårene er ikke offentliggjort.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions