Plesner rådgiver Flying Tiger Copenhagen i forbindelse med udvidelse af franchiseaktiviteter til Saudi-Arabien

Zebra A/S, selskabet bag detailkæden Flying Tiger Copenhagen, og den saudiarabiske modekoncern Fawaz Abdulaziz Alhokair & Co. har indgået en international franchiseaftale, der giver Fawaz Abdulaziz Alhokair & Co. eksklusive rettigheder til at udvikle og drive franchisekonceptet Flying Tiger Copenhagen i Saudi-Arabien.

Flying Tiger Copenhagen består i øjeblikket af mere end 900 forretninger i 28 lande i Europa og Asien, og franchiseudvidelsen til Saudi-Arabien er en del af en global udvidelse af franchisekonceptet Flying Tiger Copenhagen.

Fawaz Abdulaziz Alhokair & Co. driver virksomhed med 95 internationale brands i og uden for Saudi-Arabien (13 forskellige lande) og driver på nuværende tidspunkt mere end 1.840 forretninger. Fawaz Abdulaziz Alhokair & Co. beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere.

Plesner er stolt over at have rådgivet Flying Tiger Copenhagen i forbindelse med udvidelsen af franchisekonceptet i Saudi-Arabien. Plesners team bestod af Jacob Ørskov Rasmussen, Kasper Nørgaard Carlsen og Michelle Nørgaard Hjorth.

Seneste nyt om Selskabsret og Commercial Contracts

Selskabsret