Vestre Landsret tilsidesætter Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag om religion og tro

Vestre Landsret har afgjort ved en principiel dom af 23. juli 2021, at det ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en uddannelsesinstitution pålagde en idrætslærer at møde på arbejde en lørdag. Plesner bistod uddannelsesinstitutionen i sagen.

Sagen vedrører en idrætslærer, som var Syvendedags Adventist. Ifølge Syvendedags Adventist kirken skal lørdagen helligholdes som en sabbatdag, hvor man holder fri. Idrætslæreren blev bedt om at møde til et åbent hus-arrangement på en lørdag, hvor han skulle præsentere faget idræt, men han afviste at møde op til arrangementet, idet han var af den religiøse overbevisning, at det var i konflikt med hans tro at skulle arbejde på en lørdag. Uddannelsesinstitutionen fastholdt imidlertid pålægget om, at idrætslæreren skulle møde ind på arbejde, da idræt var blevet oprettet som permanent studieretningsfag, og da han var den eneste faglærer i idræt på skolen. Da idrætslæreren valgte at udeblive på dagen, blev han opsagt som følge af udeblivelsen.

Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, som vurderede, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet udtalte, at kravet om fremmøde kunne anses som både sagligt begrundet og hensigtsmæssigt, men bevisbyrden for, at kravet tillige kunne anses som nødvendigt, var ikke blevet løftet. Idrætslæreren blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Uddannelsesinstitutionen indbragte afgørelsen for Vestre Landsret. Begge parter var under sagen enige om, at kravet om fremmøde var objektivt begrundet i et sagligt formål og var hensigtsmæssigt. Sagen drejede sig herefter alene om nødvendigheden af kravet om fremmøde.

Vestre Landsret tilsidesatte Ligebehandlingsnævnets anbringende om, at præmis  42 og 43 i EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 (Achbita-sagen) om en virksomheds forbud mod tørklæde fører til, at kravet i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, "nødvendigt", skal forstås som "strengt nødvendigt" i denne sag. 

Det var udgangspunktet, at alle medarbejdere skulle deltage på dagen, og at det kun var muligt at holde fri efter individuel aftale, og kun hvis ledelsen i øvrigt skønnede det foreneligt med opgavevaretagelsen. Uddannelsesinstitutionen havde ved tidligere arrangementer haft mulighed for at friholde idrætslæreren, der som følge af sin religiøse overbevisning havde bedt om fri. Dette skyldtes blandt andet, at studieretningen med idræt tidligere alene havde været udbudt som en forsøgsordning, og faget havde derfor ikke været præsenteret til åbent hus-arrangementerne tidligere.

De øvrige lærere og ledelsen varetog andre opgaver i forbindelse med arrangementet, og ingen havde de nødvendige faglige forudsætninger for at præsentere idrætsfaget. Der var derfor ikke andre lærere, der kunne varetage præsentationen og undervisningen i idræt. Ledelsen var af den holdning, at det var nødvendigt, at det netop skulle være en idrætslærer, der præsenterede faget, dels for at sikre det faglige niveau, dels for at kunne svare fyldestgørende på deltagernes spørgsmål om fagets nærmere indhold og krav.

Landsretten fandt, at det i forbindelse med tilrettelæggelsen af et arrangement med det pågældende indhold må være overladt ledelsen et vist skøn i forbindelse med vurderingen af, hvilket fagligt niveau det er nødvendigt at præsentere skolen på.  

Herefter, og da institutionen tillige havde begrænset kravet om arbejde for læreren til kun 3 timer den pågældende dag, fandt landsretten ud fra en samlet vurdering at uddannelsesinstitutionen havde løftet bevisbyrden for, at kravet om fremmøde var nødvendigt, og frifandt institutionen. 

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til advokat Lise Høy Falsner.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret