Catella Real Estate og Orange Investment Managers køber parkeringskælder centralt i Odense

Plesner har rådgivet Catella Real Estate, der med sin parkeringsfond, Catella Parken Europa, har købt en parkeringskælder beliggende centralt i Odense. Sælger er Odense Kommune. Købet er parkeringsfondens tredje investering i Danmark gennemført i samarbejde med Catellas hollandske partner, Orange Investment Managers.

Parkeringskælderen i Odense indeholder 990 parkeringspladser fordelt på ca. 35.500 m2. Parkeringskælderen er beliggende centralt i Odense og udgør en central færdselsåre i Odense, da kælderen forbinder Odense centrum, der tidligere var delt af Thomas B. Thriges Gade.

Parkeringskælderen vil fremover blive drevet af Q-Park.

Køberen, Catella Parken Europa, er en fond, der forvaltes af Catella Real Estate AG, der fokuserer på forvaltning og investering i fast ejendom. Catella Real Estate AG forvalter aktiver for ca. EUR 6 milliarder.

Plesners team på sagen bestod af Lasse Stjernholm Detlevsen og Ninna Thalund Daugaard.

Seneste nyt om Fast Ejendom

Fast Ejendom