ProData Consult erhverver franske emagine Group

ProData Consult, den førende nordeuropæiske talentcentrerede leverandør af high-end forretnings- og IT-konsulenter, har i dag annonceret, at selskabet vil erhverve emagine Group, der har en stærk markedsposition i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Transaktionen, der er faciliteret af kapitalfonden Axcel, er en vigtig milepæl for ProData Consult i dets bestræbelser på at vokse uden for norden og vil være det fjerde opkøb, som ProData Consult foretager på mindre end to år. Plesner har bistået Axcel i transaktionen.

emagine Group yder kunderne professionel rådgivning og ekspertkompetencer til at videreudvikle og vedligeholde deres forretningsresultater. Fokus er at opretholde langvarige relationer og søge efter måder at udvikle og levere innovativ teknologi og tjenester til kunderne på. emagine Group havde en omsætning på EUR 150m i 2020 og mere end 1.150 konsulenter leverede projekter i 24 lande. Virksomheden er hjemmehørende i Paris og har kontorer i Frankrig, Tyskland, Indien, Irland og Storbritannien.

Axcel er en førende nordisk private equity investor, der fokuserer på mid-market selskaber, med en samlet tilskrevet kapital på over EUR 2,6 milliarder på tværs af seks fonde.

Transaktionen afventer sædvanlige regulatoriske godkendelser.

Plesners team bestod af Henrik Rossing Lønberg, Kristian Vinter Bisgaard og Søren Bauer.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions