Capidea sælger BROEN-LAB

Plesner har rådgivet den danske kapitalfond Capidea og de øvrige sælgere i forbindelse med salget af BROEN-LAB A/S til amerikanske LI Enterprises Group.

BROEN-LAB A/S udvikler, fremstiller og markedsfører komplette nødbruserløsninger og laboratoriearmaturer til laboratorier, uddannelsesinstitutioner, farmaceutisk industri og fødevaresektoren. BROEN-LAB A/S er Europas førende producent af laboratoriearmaturer og nødbruserløsninger.

BROEN-LAB A/S vil indgå i LI Enterprises Group koncernen sammen med blandt andre de amerikanske virksomheder WaterSaver Faucet Co. og Guardian Equipment Inc., som begge er globale udbydere af nødbrusersystemer og armatur til laboratorier.  

Capidea er en dansk private equity fond, der foretager langsigtede investeringer i små og mellemstore danske selskaber, blandt andet indenfor distribution, handel og produktion. Capidea råder over et samlet kapitaltilsagn på ca. 2,3 mia. danske kroner fordelt på tre fonde.

Plesners team på transaktionen bestod af Henrik Rossing Lønberg, Martin Anton Svarrer og Cecilie Møller Gyrsting.

Læs pressemeddelelsen fra Capidea  

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions