Bonhams køber Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bonhams har den 22. marts 2022 købt Brun Rasmussen Kunstauktioner. Plesner rådgav Bonhams i forbindelse med handlen.

Bruun Rasmussen, som blev grundlagt i 1948 i København, er blandt Skandinaviens førende auktionshuse og afholder traditionelle auktioner fra sine oprindelige auktionslokaler i København samt onlinebaserede auktioner. Der sælges hvert år flere end 75.000 genstande inden for et bredt udvalg af kategorier, herunder møbler, malerier, moderne design, sølv, vin og samlerobjekter såsom frimærker, våben og mønter. 

Bonhams, som blev grundlagt i 1793 i London, er et af verdens førende auktionshuse for kunst og samlerobjekter, biler og smykker. Bonhams opererer globalt, bl.a. i London, New York, Los Angeles, Paris og Hong Kong, og Bonhams har - ud over købet af Brun Rasmussen - for nylig købt auktionshusene Bukowskis i Stockholm og Skinner i Boston. Bonhams har siden 2018 været ejet af den britiske kapitalfond Epiris.

Købet af Bruun Rasmussen skal styrke Bonhams tilstedeværelse på det nordiske marked og øge Bonhams digitale muligheder, mens Bruun Rasmussen vil få adgang til et større netværk af klienter og specialister, som skal styrke firmaets position i den globale auktionsverden.

Jesper Bruun Rasmussen, som har været formand for Bruun Rasmussen siden 1985, vil fortsætte som formand emeritus, mens Jakob Dupont fortsat vil være direktør for Bruun Rasmussen.

Plesners team bestod af Brian Bundgaard, Frederik Jastrup Brodersen og Kasper Erikslev Lolk-Hansen.

Læs Bonhams' pressemeddelelse

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions