FSN Capital køber Alvent A/S som led i etableringen af InstallatørGruppen

Ejerne af installatørvirksomheden Alvent A/S har indgået aftale om salg af 100% af aktierne i Alvent A/S til FSN Capital som led i etableringen af InstallatørGruppen. Plesner har rådgivet ejerne af Alvent A/S i forbindelse med transaktionen. 

Alvent A/S er en af Danmarks førende leverandører af professionelle ventilationsløsninger og leverer alt fra klassisk boligventilation til højt specialiserede medicinal- og laboratorieløsninger. Alvent A/S har beskæftiget sig med ventilation siden etableringen i 1992 og er i dag højt specialiserede inden for rådgivning, installation og servicering af ventilationsanlæg.

FSN Capital's opkøb af Alvent A/S sker som led i etableringen af InstallatørGruppen, en strategisk sammenslutning af 11 danske installatørvirksomheder inden for VVS, el, ventilation, kabelarbejder og køleanlæg, der hver især er markedsledere på hvert deres felt.

Målet med InstallatørGruppen er at skabe en samlet, markedsledende installatørvirksomhed, der igennem den kommende årrække skal vækste betydeligt, dels ved organisk vækst, dels ved yderligere opkøb, og InstallatørGruppen har allerede ved sin etablering en samlet omsætning på ca. DKK 1,3 mia. Herudover har InstallatørGruppen et vision om at indtage en ledende rolle i forbindelse med at fremme bæredygtighed og energieffektivitet i Danmark.

Transaktionen afventer sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes afsluttet i foråret 2023.

Plesners team bestod af Brian Bundgaard, Søren Bauer og Isolde Hede Søe.

Læs FSN Capitals pressemeddelse.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions