Novo Holdings og Industriens Pension deltager i konsortium om udvikling af Jernbanebyen

Plesner har rådgivet Novo Holdings og Industriens Pension i forbindelse med deres deltagelse i et konsortium med NREP og DSB, som tilsammen skal udvikle Københavns nye bydel, Jernbanebyen.

Jernbanebyen, som ligger i området mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen, skal udvikles til en grøn bydel, som vil sætte nye standarder inden for bæredygtighed og sundhed i forbindelse med byudvikling.

Plesner har rådgivet Novo Holdings og Industriens Pension i forbindelse med indgåelsen af et aftalesæt, der skal sikre et fælles langsigtet partnerskab, hvor NREP engageres af konsortiet til at drive udviklingen af Jernbanebyen.

Jernbanebyen er i dag ejet dels af DSB Ejendomme, dels af Freja Ejendomme (statens ejendomsselskab). I 2021 indgik NREP, Industriens Pension og Novo Holdings en aftale med Freja Ejendomme om køb af Freja Ejendommes grundareal i Jernbanebyen. DBS Ejendomme bidrager til konsortiet med sit grundareal, som udgør størstedelen af Jernbanebyens samlede areal.

Sammen skal parterne således eje og udvikle det ca. 365.000 kvadratmeter store byudviklingsområde.

Plesners team på sagen bestod af Mads Berg, Jonatan Strenov, Thomas Holst Laursen, Christian Persson Larsen, Simon Winther Bjerregaard og Simon Mejer.

Læs pressemeddelelse fra NREP.

Seneste nyt om Fast Ejendom

Fast Ejendom