GlobalConnect gennemfører den første realkreditbelåning af forsyningsinfrastruktur
26. juli 2017
Plesner har bistået GlobalConnect A/S i forbindelse med optagelse af 1,2 mia. kr. realkreditfinansiering af den danske del af selskabets fibernet. Realkreditfinansieringen er tilvejebragt af Nordea, Nykredit og Realkredit Danmark.
Transaktionen er den første af sin art, der benytter muligheden for realkreditbelåning af forsyningsinfrastruktur, der blev indført den 1. januar 2017.
Ordningen tilvejebringer et sikkert juridisk grundlag for, at realkreditinstitutter kan belåne tele-, energi- og vandforsyningsvirksomheders infrastruktur.