Afskedigelse af 62-årig lærer var ikke forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet har i en afgørelse af 9. august 2017 fastslået, at afskedigelse af en 62-årig lærer ikke udgjorde forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet fandt det bevist, at lærerens kompetenceprofil bedst kunne undværes i forhold til uddannelsesinstitutionens fremadrettede behov for dækning af undervisning med et reduceret antal lærere.

I sagen skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om uddannelsesinstitutionen ved afskedigelse af den 62-årige lærer i forbindelse med nedskæringer havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af alder. På tidspunktet for afskedigelsen var der ansat fire andre lærere foruden den 62-årige, herunder en væsentligt yngre kollega, der var i prøvetidsperioden og havde betydeligt lavere anciennitet. 

Ligebehandlingsnævnet henviste til, at der var formodning for, at lærerens alder indgik i vurderingen af, om han skulle udvælges til afskedigelse, idet lederen havde udtalt til fællestillidsrepræsentanten i forbindelse med, at læreren havde forsøgt at få efterløn, at der var mere fremtid i en anden kollega (der var yngre).

Ligebehandlingsnævnet fandt det imidlertid bevist, at den yngre kollega og de andre ansatte på afskedigelsestidspunktet i højere grad besad relevante kompetencer, herunder specifikke fagrelevante IT-kompetencer end den afskedigede lærer. Uddannelsesinstitutionen blev herefter frifundet.   

Afgørelsen viser, at arbejdsgiver kan føre bevis for, at en afskedigelse ikke er sket i strid med forbuddet om aldersdiskrimination, hvis det bevises, at de andre medarbejdere i en afskedigelsesrunde besidder afgørende kompetencer med relevans for stillingen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et sådant bevis skal være præcist og skriftligt veldokumenteret, navnlig ved sager for Ligebehandlingsnævnet, der behandler sagerne på skriftligt grundlag. 

Plesner repræsenterede uddannelsesinstitutionen for Ligebehandlingsnævnet.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret