Netcompany køber Storbritanniens hurtigst voksende IT-selskab

Den danske IT-konsulentvirksomhed Netcompany har gennemført sin hidtil største transaktion med opkøbet af den engelske IT-virksomhed Hunter Macdonald. Plesner har bistået Netcompany med handlen, som netop er blevet endeligt afsluttet.

Netcompany fortsætter sin internationale ekspansion med købet af Hunter Macdonald, der er særligt specialiseret i IT-sikkerhed og IT-infrastruktur. Tidligere har Netcompany ekspanderet til både Polen og Norge.

Hunter Macdonald er stiftet i 2013 og har 350 medarbejdere. De seneste to år er virksomheden af The Sunday Times kåret til den hurtigst voksende IT-servicevirksomhed i Storbritannien.

Netcompany leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning til kunder i både den private og offentlige sektor. Virksomheden blev stiftet i 1999 og blev tidligere i 2017 den første nystartede danske virksomhed i de seneste 20 år til at runde mere end 1.000 medarbejdere.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions