Nordic Capital sælger Unifeeder til DP World
07. august 2018
Nordic Capital har solgt Unifeeder, den største pan-europæiske feeder og voksende shortsea operatør, til DP World for EUR 660 mio. Plesner har rådgivet Nordic Capital i forbindelse med transaktionen.
Den globale feeder-operatør, DP World, har købt 100 % af Unifeeder-koncernen af Nordic Capital Fund VIII og en række minoritetsaktionærer. Nordic Capital købte Unifeeder i 2013.
Unifeeder har hovedkvarter i Aarhus og har ca. 400 medarbejdere i 25 lande. I 2017 havde Unifeeder en omsætning på EUR 510 mio.
Transaktionen er betinget af de sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes at blive endeligt afsluttet i løbet af fjerde kvartal 2018.