Sagen angik, hvorvidt overdragelsen af immaterielle aktiver fra danske koncernselskaber til et amerikansk moderselskab var sket på armslængdevilkår.

Sagen tog sit udspring i salget af en dansk koncern til en amerikansk koncern. I forbindelse med, at den amerikanske koncern nogle år senere blev opkøbt af en anden amerikansk koncern, blev det besluttet at lade samtlige datterselskaber globalt - herunder de danske selskaber - indgå licensaftaler med det amerikanske moderselskab, hvorefter de danske selskaber skulle betale en royalty for at benytte immaterielle aktiver ejet af moderselskabet samt koncernens to IP-administrationsselskaber.

Der var i sagen enighed blandt parterne om, at de danske selskaber ved indgåelsen af disse licensaftaler havde overdraget immaterielle aktiver til det amerikanske moderselskab. Sagens hovedspørgsmål var, hvilke immaterielle aktiver som blev overdraget ved disse licensaftaler, og hvad værdien af disse immaterielle aktiver var.

SKAT var af den opfattelse for, at samtlige immaterielle aktiver i de danske selskaber var overdraget ved licensaftalerne med undtagelse af visse lokale marketingrettigheder, samt at de overdragne immaterielle aktiver skulle værdiansættes ved en fremskrivning af den regnskabsmæssige købesumsallokering, som det amerikanske moderselskab foretog ved købet af den danske koncern. Fremskrivningen blev foretaget på baggrund af udviklingen i markedsværdien af den amerikanske koncern og udviklingen i markedsværdierne i påstået sammenlignelige børsnoterede selskaber.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, at SKAT havde været berettiget til at foretage et værdiskøn, men også at SKATs skøn over værdien af de overdragne immaterielle aktiver var for usikkert og derfor ikke kunne tiltrædes. Landsskatteretten lagde her vægt på den tidsmæssige forskydning mellem de to transaktioner, at værdien af den danske koncerns immaterielle aktiver ikke var på samme niveau på tidspunktet for de to transaktioner, samt at udviklingen i den danske koncerns immaterielle aktiver ikke var sammenlignelig med udviklingen i de af SKAT anvendte sammenligningsselskaber.

Landsskatteretten gjorde i stedet brug af relief-from-royalty metoden og fandt, at SKATs værdiskøn af de overdragne immaterielle aktiver skulle nedsættes med ca. 85 %. Landsskatteretten tog også stilling til andre forhold og fandt, at SKATs forhøjelse af selskabernes skattepligtige indkomst samlet skulle nedsættes med ca. 91 % eller godt 3,8 mia. kr.

Læs Landsskatterettens afgørelse i anonymiseret form

Afgørelsen er indbragt for domstolene af Skatteministeriet.

Skatteydernes interesser i sagen varetages af et Plesner-team ledet af Lasse Esbjerg Christensen og Jef Nymand Hounsgaard.