CataCap Management opnår tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde

CataCap Management har modtaget tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) fra Finanstilsynet. Tilladelsen gør det muligt for CataCap at forvalte alternative investeringsfonde med aktiver under forvaltning med en værdi overstigende 500 mio. EUR samt markedsføring af dets fonde inden for EU/EØS gennem reglerne for passporting af markedsføringslicens. Plesner har rådgivet CataCap i forbindelse med ansøgningen om FAIF-tilladelse fra Finanstilsynet.

CataCap er en dansk forvalter af private equity fonde der investerer i kapitalandele i små og mellemstore virksomheder i Danmark og tilstødende markeder.

CataCap forvalter de to private equity fonde, CataCap I og CataCap II der har tilsagn for ca. 3 mia. DKK. CataCap har været registreret hos Finanstilsynet siden 2014.

I forbindelse med den påtænkte etablering af CataCaps fond III, forventes CataCap at overstige grænsen på 500 mio. EUR og dermed udløse kravet om tilladelse.

Seneste insights

Flere insights