Plesner-advokater udgiver bog: Klimaændringer i juridisk perspektiv

For første gang udgives en bog, der giver borgere, kommuner og forsyningsselskaber en samlet gennemgang af de regler, der gælder, når klimaet raser. Bogen er skrevet af Plesners advokater Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard, som alle arbejder med juridiske spørgsmål i forbindelse med klimaudfordringer.

35713

Kommuner på forkant med klimaspørgsmål?
Skybruddet har ramt Danmark og oversvømmet kældre, veje og jernbaner. Klimaforandringerne er en realitet, og derfor er alle danske kommuner og forsyningsselskaber i deres fremtidige planlægning nødt til at tage hensyn til øgede nedbørsmængder og forhøjet grundvands- og havvandsstand.

Udfordringen er, at Danmark står uden effektiv lovgivning i kampen mod milliardskader som dem, historisk voldsomme regnskyl har forårsaget de seneste år. Miljølovene kommer til kort, når skybruddet raser:

Partner og advokat i Plesner, Søren Stenderup Jensen, siger:

'I dag er især tre forskellige love relevante for kampen mod konsekvenserne af de heftige skybrud, som klimaforskerne mener, vi får stadig flere af. Men hverken planloven, miljøbeskyttelsesloven eller vandsektorloven rummer redskaber mod et problem, ingen tænkte på, da lovene blev til. Derfor ser jeg et klart behov for at få indrettet lovgivningen efter den nye miljøudfordring, som kommer fra klimaændringer,' siger Søren Stenderup Jensen.

Forfatterne
Bogen er udkommet på DJØFs forlag, og den fokuserer primært på de umiddelbare konsekvenser af klimaændringerne i Danmark og gennemgår de juridiske problemstillinger i relation til fx oversvømmelser.

Forfatterne: Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard arbejder med sager inden for klimaområdet, og bogens indhold reflekterer således de områder, som forfatterne arbejder med i det daglige.

For yderligere information om bogen og Plesners rådgivning inden for området kontakt partner, Søren Stenderup Jensen, senioradvokat, Marlene Hannibal, eller senioradvokat, Ellen Skodborggaard. Alle kan desuden træffes på telefon 33 12 11 33.