Nye regler om beskyttelse af klientmidler

Folketinget har den 26. marts 2015 besluttet, at indskydergarantifondens ubegrænsede dækning af klientmidler bortfalder. Ændringen træder i kraft med virkning fra 1. juni 2015.

Fremover vil beskyttelsen af klientmidler som udgangspunkt være omfattet af den sædvanlige grænse på 100.000 EUR pr. klient pr. pengeinstitut. Ved opgørelsen medregnes klientens eventuelle andre indeståender i samme pengeinstitut.

For indeståender knyttet til handel med fast ejendom, som ikke har erhvervsmæssigt formål, gælder i 12 måneder fra indskuddet en forhøjet grænse på 10.000.000 EUR, og for visse indeståender med lovmæssigt socialt formål samt for visse erstatninger for forbrydelser mv. gælder i 6 måneder fra indskuddet en forhøjet grænse på 150.000 EUR.
 
Plesners behandling af betroede klientmidler fremgår i øvrigt af Plesners forretningsbetingelser
 
(Denne information er offentliggjort første gang, da de nye regler trådte i kraft 1. juni 2015)

Seneste insights

Flere insights