Coranavirus - Life Science

I Plesners Life Science Regulatory & IP team følger vi løbende regeringens og myndighedernes anbefalinger og påbud i forhold til COVID-19 (corona-virus) for bedst muligt at kunne rådgive vores klienter om de konkrete problemstillinger og udfordringer for Life Science branchen, der udspringer af COVID-19-situationen.

Af relevante konkrete problemstillinger og udfordringer som følge af COVID-19-situationen kan bl.a. nævnes følgende:

  • Regeringen har iværksat dele af lægemiddelberedskabet for at undgå, at der opstår forsyningsproblemer med medicin som følge af hamstring. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at andre tiltag kan blive nødvendige. Vi følge situationen og betydningen heraf for lægemiddelproducenter og leverandører.
  • Vurdering af omfanget af leveringspligt/opretholdelse af lagre af vigtig medicin.
  • Problemer i forbindelse med opfyldelse mv. af kommercielle aftaler, se også 'Coronavirus' effekt på kommercielle aftaler'.
  • En række myndigheder og relevante aktører, herunder det Europæiske Lægemiddelagentur, Regionerne og Medicinrådet har enten lukket helt ned for møder den næste tid eller erstattet disse med digitale møder. Dette kan give nye udfordringer på en række områder, herunder godkendelse og vurdering af medicin samt i relation til lægemiddelinformation og uddannelse. Vi følger situationen.
  • Vurdering af mulighed for pålæg til virksomhederne om at indberette sundhedsoplysninger for ansatte, kunder mv.

Plesners Life Science Regulatory & IP team arbejder dagligt sammen med branchen og kender denne godt. Vi er klar til at bistå virksomhederne med de problemstillinger og udfordringer, der allerede er en følge af COVID-19-situationen og som løbende vil udvikle sig.

Se nyheder og aktuel information om konsekvenserne af coronavirus

Plesner Coronavirus Task Force