Baggrund

Ydelse af økonomisk støtte til bestemte virksomheder ved brug af statsmidler er som udgangspunkt kun lovligt, hvis det er godkendt af EU-Kommissionen, og støtten er begrundet i ét af de formål, der er oplistet i EUF-Traktatens artikel 107. 

Eksempelvis kan medlemsstaterne i henhold til EUF-Traktatens artikel 107(2)(b) yde statsstøtte for at "råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder". EU-Kommissionen har for nyligt anerkendt, at coronavirus-krisen udgør en sådan "usædvanlig begivenhed", og på den baggrund godkendt den danske kompensationsordning for aflyste eller udskudte større arrangementer (se tidligere Insight om dette her) 

Derudover kan medlemsstaterne i henhold til EUF-Traktatens artikel 107(3)(b) yde statsstøtte for at "afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi". EU-Kommissionen vurderer, at coronavirus-krisen og medlemsstaternes tiltag for at inddæmme smitteudbredelsen har så omfattende negative økonomiske konsekvenser for alle medlemsstaternes økonomier, at medlemsstaterne lovligt vil kunne yde statsstøtte i henhold til EUF-Traktatens artikel 107(3)(b).

Medlemsstaterne vil stadig skulle anmelde og få godkendt relevante støtteordninger af EU-Kommissionen, men for at lette processen har EU-Kommissionen vedtaget et sæt midlertidige rammebestemmelser, som angiver nogle klare rammer for forskellige typer statsstøtte, inden for hvilke EU-Kommissionen uden videre vil godkende anmeldte ordninger.

Rammebestemmelserne

De midlertidige rammebestemmelser omfatter fem former for statsstøtte:

For det første omfatter rammebestemmelserne støtteordninger, der giver medlemsstaterne mulighed for at yde direkte tilskud, selektive skatte- eller betalingsfordele eller udlæg på op til EUR 800.000 pr. virksomhed for at afhjælpe likviditetsmangler. For fiskeri- og landbrugsvirksomheder er maksimumbeløbet dog EUR 120.000 henholdsvis 100.000 pr. virksomhed.

For det andet omfatter rammebestemmelserne ydelse af statsgarantier på banklån. 

For det tredje omfatter rammebestemmelserne ydelse af offentlige lån til favorable renter. 

Både for statsgarantier og offentlige lån gælder, at støtten maksimalt må ydes i 6 år, og at garantipræmien henholdsvis renten skal overholde visse minimumsbetingelser, der afhænger af størrelsen af virksomheden og længden af lånet. Der gælder også grænser for størrelsen af støtten i forhold til virksomhedens lønomkostninger, omsætning og likviditetsbehov. Begge støttetyper gælden både lån til driftskapital og investeringslån.

For det fjerde giver rammebestemmelserne mulighed for, at støtte i form af statsgarantier og rentetilskud kan ydes til virksomhederne indirekte gennem banker og andre finansielle institutioner. Rammebestemmelserne angiver således nogle betingelser, under hvilke statsstøtte ydet indirekte gennem finansielle institutioner ikke anses for at udgøre statsstøtte til de involverede finansielle institutioner, uanset om de måtte opnå en indirekte fordel gennem at formidle støtten. 

For det femte giver rammebestemmelserne medlemsstaterne mulighed for at yde kortfristede eksportkreditforsikringer for ordinære risici, som det på grund af krisen ikke er muligt at opnå privat forsikringsdækning for. Rammebestemmelserne angiver således nogle lempede krav til godtgørelse af mangel på muligheder for privat eksportkreditforsikring.

Rammebestemmelserne omfatter kun statsstøtte til virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder efter den 31. december 2019, og vil blive anvendt på alle støtteordninger anmeldt eller vurderet efter den 19. marts 2020. Rammebestemmelserne gælder som udgangspunkt indtil den 31. december 2020, men kan efter omstændighederne blive revideret forud for den dato.

EU-Kommissionen har bekræftet, at de vil behandle alle anmeldelser af coronavirus-relaterede statsstøtteordninger hurtigt. Eksempelvis godkendte EU-Kommissionen den danske kompensationsordning for aflyste eller udskudte større arrangementer på blot én dag, hvilket er den hurtigste behandling af en statsstøtteanmeldelse nogensinde.   

Andre muligheder for statsstøtte

Rammebestemmelserne udelukker ikke, at medlemsstaterne også vil kunne få godkendt støtteordninger i henhold til EUF-Traktatens artikel 107(3)(b), der ligger udover rammebestemmelserne, herunder eksempelvis direkte støtte på mere end EUR 800.000 pr. virksomhed. Det vil dog formentlig kræve, at medlemsstaterne kan godtgøre behovet herfor i overensstemmelse med de sædvanlige krav.

Medlemsstaterne kan endvidere fortsat få godkendt statsstøtteordninger i henhold til de øvrige muligheder i EUF-Traktatens artikel 107, samt implementere statsstøtteordninger uden EU-Kommissionens godkendelse, hvis ordningerne opfylder betingelserne i statsstøtte-gruppefritagelsen. 

Derudover kan medlemsstaterne uden godkendelse gennemføre generelle tiltag, såsom udskydelse af frister for betaling af moms og skatter (se tidligere Insight om dette her).

Plesners bemærkninger

De midlertidige rammebestemmelser gør det nemt og hurtigt for medlemsstaterne at få godkendt en række forskellige statsstøtteordninger rettet mod at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronavirus-krisen. Derudover bekræfter de EU-Kommissionens villighed til generelt at hastebehandle og godkende sådanne statsstøtteordninger, så de kan blive implementeret af medlemsstaterne hurtigst muligt.

Det er godt nyt for de utallige virksomheder i både Danmark og andre lande, der allerede har lidt og også fremover har udsigt til at lide væsentlige tab som følge af krisen.

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse om rammebestemmelserne her

Læs rammebestemmelserne her

Læs Plesner Insight om EU-Kommissionens godkendelse af den danske kompensationsordning for aflyste eller udskudte større arrangementer her