Vi søger
Advokater med 1-2 års erfaring som advokat med M&A og/eller kapitalmarkedsret. Hvis det er dig, har du nu chancen for at blive en del af vores Corporate Finance team og arbejde med nogle af de største og mest komplekse transaktioner, spændende investeringer og børsnoteringer i Danmark og cross-border. Vi har rygende travlt, og derfor har vi brug for dig.
Om stillingen
Vi rådgiver om alle former for virksomhedsoverdragelser med fokus på købs- og salgsprocesser, investeringer, joint ventures, fusioner, spaltninger og omstruktureringer, og vi repræsenterer et bredt felt af både danske og udenlandske klienter; private equity fonde, founders, strategiske investorer og virksomheder og mange andre.
Inden for kapitalmarkedstransaktioner og børsret rådgiver vi om noteringer og udstedelser på Nasdaq Copenhagen eller andre danske og udenlandske regulerede markeder, f.eks. New York Stock Exchange, London Stock Exchange, Luxembourg Stock Exchange, Nasdaq Stockholm og First North Stockholm.
Som rådgivere gør vi en dyd ud af at forstå vores klienters forretning for at levere rådgivning, der er både juridisk og kommercielt værdiskabende.
Vi arbejder altid i teams, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer i teamet, med specialister i andre teams og med klientens øvrige rådgivere. Dette samarbejde er med til at sikre din faglige og personlige udvikling i en humørfyldt atmosfære i et travlt miljø.
Dine opgaver på sagerne vil afspejle dine juridiske kompetencer, og du vil hurtigt kunne få flere og større ansvarsområder i takt med, at dine kompetencer udvikles endnu mere.
Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste kollegaer i branchen.
Om dig
Du har et højt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Du er ansvarsbevist og grundig, og du kan have mange bolde i luften på en gang. Du arbejder struktureret og er god til at arbejde sammen med andre. Du kommunikerer præcist og modtagerorienteret såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk. Herudover besidder du erfaring med M&A og/eller kapitalmarkedsret, og du er vant til at arbejde med sådanne sager.
Samarbejde og det sociale sammenhold i vores team er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Det er derfor vigtigt, at dine juridiske kompetencer og kommercielle forståelse er kombineret med, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team, og at du sætter pris på godt kollegaskab.
Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people
Din ansøgning
Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat, partner Thomas Pitzner-Jørgensen på telefon 33 12 11 33.
Din ansøgning sender du hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.