Project Manager, der brænder for at sikre den bedste klientoplevelse i Private Investment Funds

Har du en akademisk baggrund fra f.eks. CBS, KU, ITU eller DTU? Får du energi af at skabe struktur og organisere komplekse opgaver? Og vil du gerne spille en central rolle i den løbende optimering og forbedring af processer med det formål at levere det bedste produkt, og den bedste oplevelse, til klienten?

Om stillingen
Du bliver en del af Project Team, der står i spidsen for arbejdet i Plesner med at effektivisere processer og forbedre arbejdsgange med klienten i centrum. Teamet består af fuldtidsansatte og studerende, som arbejder side om side med juristerne og husets IT Project Managers. Du vil blive en del af et energisk team med engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen, og som står sammen om at løse opgaverne.

Project Team vokser, og det betyder, at du vil tage del i en ambitiøs udviklingsrejse, hvor du løbende vil være med til at forme teamets bidrag. Teamet består i dag af medarbejdere med en akademisk baggrund fra CBS, KU, ITU og DTU, og alle i teamet har det til fælles at de brænder for at skabe forbedringer for juristerne og for klienten. Det gøres ved hjælp af viden og erfaringer inden for bl.a. projektledelse, procesoptimering, innovation og teknologi - og i vores hus er der ikke langt fra idé til beslutning.

Vi har indtil nu haft vores fokus på specialeområderne 'Mergers & Aquisitions' og 'Commercial Real Estate, Construction & Infrastructure' og udvider nu til 'Private Investment Funds'.

I Plesners Private Investment Funds team hjælper vi Danmarks største kapitalfonde med at rejse penge til investeringer i bl.a. grøn energi, infrastruktur og tech virksomheder. Vi hjælper også danske og internationale institutionelle investorer med at investere i, eller sammen med, kapitalfonde.

I rollen som Project Manager, i Private Investment Funds teamet, bliver du ansvarlig for at koordinere de mange forskellige opgaver i forbindelse med teamets arbejde for klienterne. Du vil bl.a. skulle holde vores projektstyringssystem (monday.com) opdateret, følge op på deadlines, rapportere på projektøkonomi og organisere statusmøder. Du vil også skulle hjælpe os med at organisere indsamling, strukturering og validering af store mængder dokumentation vedrørende fondene.   

Om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse som cand.merc., cand.it, cand.mag., cand.polyt. eller en anden relevant akademisk baggrund. Du har enten 1-4 års fuldtidserhvervserfaring eller også bliver du færdig med studiet i sommeren 2021 og har relevant erhvervserfaring fra studiejobs. Vi sørger for at din rolle, titel og ansvarsområder afspejler din erfaring. I løbet af interviewprocessen vurderes det, hvilket niveau du indplaceres på.

Du har et stort drive, er en team-player og er klar til at lære. Din læringskurve vil være stejl, for der vil være mange emner, som du ikke har hørt om før og det er lige præcis, som det skal være. Vi skal nok sørge for at klæde dig godt på fagligt og tage dig gennem et lærerigt introduktionsprogram, hvor du også tilknyttes en 'buddy'. Du vil herudover blive undervist i den projektmetode, som Project Team anvender.

Du får energi af at skabe struktur og koordinere og organisere komplekse opgaver. Og du vil finde det motiverende at anvende netop disse evner til at gøre en markant forskel for klienten ved at skabe et nyt setup indenfor Private Investment Funds.

Du er idérig, god til at spotte muligheder, og du har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen. Du har flair for at arbejde med Microsoft Office pakken (Word, Excel, PowerPoint), og måske har du endda tidligere været med til at implementere nye systemer og at drive forandring.

Samarbejdet i vores team, og med huset i øvrigt, er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Vi prioriterer et godt socialt sammenhold i teamet, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team og sætter pris på godt kollegaskab. Som alle andre hos Plesner sætter du standarden højt, og du trives og bevarer overblikket i et ambitiøst miljø med krævende klienter, hvor tingene går stærkt og hvor vi har høje forventninger til hinanden. Herudover kommunikerer du klart på både dansk og engelsk i tale og skrift.

Du kan forvente
Et spændende job i et travlt, inspirerende og internationalt arbejdsmiljø med mange berøringsflader i huset. Du kommer til at arbejde sammen med de absolut dygtigste kollegaer i branchen, som alle er med til at sikre dig en stærk både personlig og faglig udvikling. Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

Vil du vide mere om os og jobbet, kan du kontakte Head of Project Team Line Lolk Thomsen på lltn@plesner.com / +4523650732 eller HR manager Susanne Warnick Ravn på swr@plesner.com / +4530937134.

Mere om Plesner