Advokatfuldmægtige til Private Investment Funds

Vi søger to advokatfuldmægtige til vores team for Private Investment Funds. Du vil arbejde med rådgivning om etablering og drift af kapitalfonde, herunder de juridiske og kommercielle problemstillinger, der opstår i forbindelse med driften af alternative investeringsstrukturer.

Vores klienter er primært forvaltere af alternative investeringsfonde samt institutionelle investorer og en stor del af vores opgaver indebærer arbejde, som involverer udenlandske advokater og klienter.

Du vil få mulighed for at specialisere dig inden for et område i konstant udvikling, hvor dine opgaver vil afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles.

Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og som en del af vores hold får du derfor en stærk personlig og faglig udvikling.

Om dig
Vi forestiller os, at du har et højt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Herudover har du interesse for og gerne erfaring med kapitalfonde. Du har veludviklede samarbejdsevner, er grundig og har lysten til fordybelse i et dynamisk specialeområde.

Du kommunikerer klart og præcist såvel skriftligt som mundtligt og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

Din ansøgning
Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Simon Krogh eller HR-manager Susanne Warnick Ravn på telefon 33 12 11 33.

Din ansøgning sender du hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere om Plesner