Vi arbejder hele tiden på at sikre, at Plesner forbliver en attraktiv arbejdsplads for de absolut dygtigste kolleger i branchen. Uanset om du er studerende, nyuddannet eller advokat er mulighederne mange i Plesner. Når du har nogle års erfaring som advokat, kan du blive manager, director, senior counsel eller partner.
Du er klar til at blive manager, når du har været advokat i mindst 2 år og lever op til Plesners forventninger til en rådgiver med denne erfaring.
Du har mulighed for at blive director, når du har arbejdet som advokat i mindst 4 år, har opbygget stor viden og forretningsforståelse inden for dit speciale og medvirker til at fastholde relationen til de klienter, du rådgiver. Samtidig lever du til fulde op til Plesners forventninger til en manager.
Du har mulighed for at blive senior counsel, når du har mindst 10 års erfaring og har været succesfuld som manager eller director i en årrække. En ekspertise, du har med dig fra din tid som succesfuld manager eller director i Plesner eller en stilling i erhvervslivet eller det offentlige.
Du har mulighed for at blive partner, når vi i fællesskab vurderer, at du er klar til at stå i spidsen for et af Plesners forretningsområder og i samarbejde med husets øvrige partnere have det endelige ansvar for vores enestående firma, klienter og kolleger. Vurderingen vil fokusere på din tidligere præstation og på dit potentiale til på sigt at påtage dig en betydeligt større rolle og mere ansvar.