Plesner har i en årrække haft særlig fokus på juridisk rådgivning til bilindustrien. Vi samarbejder med en række af de største aktører inden for både den danske og internationale bilindustri og yder rådgivning såvel full-service som på ad hoc-basis.

Vi bestræber os altid på at yde juridisk rådgivning af højeste standard både med hensyn til den juridiske ekspertise og den forretningsmæssige anvendelighed og forståelse. Vores klienter omfatter primært bilfabrikker, private og fabriksejede bilimportører, bank- og finansieringsselskaber, biludlejningsselskaber samt brancheorganisationer.

Vores erfaring

Vi besidder indgående erfaring med koncipering og gennemgang af forhandler- og værksteds/servicepartnerkontrakter i forhold til den/de relevante gruppefritagelsesforordninger, herunder den gældende regulering i Kommissionens forordning nr. 330/2010 om anvendelsen af artikel 101, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis og i Kommissionens forordning nr. 461/2010 om anvendelsen af artikel 101, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis og inden for motorkøretøjsbranchen.

Vi har derudover en indgående erfaring med bl.a.:

  • Reorganisering/omstrukturering af forhandlernet
  • Lager- og detailfinansiering af fabriksnye motorkøretøjer, herunder rådgivning om de særlige, danske regler om konsignation (ejendomsforbehold)
  • Finansielle leasingkontrakter og leasingkontrakter i forbindelse med privatleasing
  • Kommercielle aftaler vedrørende transport og opbevaring af fabriksnye biler
  • Den omfattende EU-regulering indeholdende detailforskrifter for motorkøretøjer, herunder typegodkendelser, produktsikkerhed, udstyr og indretning af motorkøretøjer
  • Registreringsafgiftsloven, herunder afgiftsberigtigelse af nye motorkøretøjer og de særlige regler om valutaudlejning (afgiftsfritagelse)
  • Markedsføringslovens detailregler og tilknyttede bekendtgørelser med særlig betydning for markedsføring og afsætning af nye motorkøretøjer, herunder reglerne om anvendelse af garantibegrebet i forbrugerforhold
  • De særlige regler i købeloven om ophævelse, afhjælpning og omlevering

Indflydelse på lovgivningen mv.

Vi holder os opdateret om udviklingen i den relevante, nationale lovgivning samt den regulering af området, der sker inden for EU. Vi er løbende involveret i høringsprocesser i forbindelse med ændring af relevant, national lovgivning, herunder købeloven og markedsføringsloven, og følger de politiske og lovgivningsmæssige overvejelser vedrørende udformningen af den fremtidige EU-konkurrenceretlige regulering af bilindustrien.

Highlights

  • BMW Danmark A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af nye BMW Dealer Agreements and BMW Service Agreements
  • Nordea Finans Danmark A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af lagerfinansieringsaftale med Volvo Personvogne Danmark A/S  i forhold til nye Volvo-køretøjer
  • Mazda Motor Danmark – juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af nye autoriserede forhandleraftaler og nye autoriserede reparatøraftaler
  • BMW Danmark A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af BMWi Agency Agreements and BMWi Service Agreements
  • Nordea Finans Danmark A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udvikling og implementering af nyt elektronisk konsignationssystem i forhold til lagerfinansiering af nye køretøjer
  • BMW Danmark A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af nye MINI Dealer Agreement og nye MINI Service Agreements
  • Forso Danmark - Filial af Forso Nordic AB (Ford Credit) – juridisk rådgivning vedrørende lagerfinansiering af nye Ford-køretøjer samt vedrørende leasingarrangementer
  • Ford Motor Company A/S - juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af nye autoriserede forhandleraftaler og nye autoriserede reparatøraftaler
  • Skandinavisk Motor Co. A/S – juridisk rådgivning i forbindelse med udvikling og implementering af nyt elektronisk konsignationssystem  i forhold ti lagerfinansiering af nye køretøjer af mærkerne VW, Audi, Seat, Skoda og Porsche
  • Tesla Motors – juridisk rådgivning vedrørende garantibestemmelser i B2B- og B2C-forhold samt vedrørende generelle salgs- og leveringsbetingelser
  • Nissan Nordic Europe - juridisk rådgivning i forbindelse med indgåelse af aftale med PostNord vedrørende levering af Nissan el-biler og aftersales services
  • BMW Danmark A/S - juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og implementering af BMW Motorrad Dealer Agreement

Seneste insights

Flere insights