Energi og Infrastruktur

Energi og infrastruktur vil i dag og fremover udgøre grundstenen for Danmarks videre udvikling. Også i Danmark oplever vi fortsat stigende efterspørgsel efter energi samt ny og konkurrencedygtig infrastruktur. Vores specialister inden for energi og infrastruktur er landets førende.

Vi har i mange år medvirket til branchens fortsatte udvikling i forbindelse med såvel etablering, opførelse og drift af forskellige former for energi- og infrastrukturprojekter. Vores rådgivning har blandt andet drejet sig om opnåelse af nødvendige tilladelser, indgåelse af investerings- og ejeraftaler, transaktions- og finansieringsdokumentation, indgåelse af rådgiver- og entreprisekontrakter, indgåelse af drifts- og leveranceaftaler samt tvisteløsning.

Vi har rådgivet statslige selskaber og institutioner, ejere, projektudviklere, banker, pensionskasser, entreprenører m.v. 

Vores mål er, at vores mangeårige erfaring inden for energi og infrastruktur kan bidrage væsentligt til vores klienters succesfulde gennemførelse af deres energi og infrastrukturprojekter.

Highlights

  • Femern Bælt - Plesner har siden de første overvejelser om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt rådgivet om Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Plesner har ydet rådgivning om de indledende, organisatoriske overvejelser og selskabsetablering til udbud og forhandling af kontrakter om gennemførelse af projektet. Plesner er fortsat aktive i dette væsentlige projekt for det danske samfund
  • DONG Private Placement - Plesner har rådgivet DONG Energy A/S (og dermed også den danske stat som majoritetsaktionær) om alle forhold i forbindelse med kapitaltilførslen på i alt DKK 11 mia. fra Goldman Sachs, ATP, PFA og eksisterende minoritetsaktionærer, herunder vedrørende energiregulatoriske spørgsmål
  • Elektrificeringsprogram - Plesner rådgiver et konsortiet bestående af Aarsleff A/S, Siemens A/S og Siemens AG i forbindelse med forberedelse af tilbud for elektrificering af de danske jernbaner. Plesners klienter blev i sommer 2015 tildelt kontrakten. Arbejdet har en estimeret totalsum på EUR 450 mio. og skal gennemføres over de kommende 11 år
  • Sund og Bælt - Plesner rådgiver selskaberne i Sund og Bælt koncernen om juridiske forhold relateret til blandt andet Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelse og BroBizz A/S
  • Hejre-projektet - Plesner rådgiver DONG Energy med udviklingen og etablering af det nyeste olie- og gas projekt i Nordsøen, Hejre-feltet. Plesner rådgiver om alle forhold under projektets gennemførelse, herunder tvisteløsning
  • SEAS-NVE - i relation til løbende forhold i relation til investering i vedvarende energi
  • Movia - i relation til tog- og busdrift i Danmark
  • Trefor - i relation til investeringer i vindmølleparker i Danmark og i udlandet 
    Green Power Partners II K/S (et selskab ejet af AP Pension og PBU Pension) - i relation til investering i vindmølleparker i Danmark
  • Femern A/S - etablering af en fast forbindelse til Tyskland
  • Arkil A/S - rådgiver på adskillige vej- og baneinfrastruktur opgaver i Danmark
  • European Wind Investment A/S (Trefor) - køb og etablering af vindmølleparker i Danmark, Sverige og Tyskland
  • Deutsche Bahn - i forbindelse med de danske og svenske transportmyndigheders omfattende udbud af togtrafikken omkring Øresund (Kystbanen)
  • Københavns Metro - i  forbindelse med en klage over Metroselskabets udbud af Metro Cityringen i København, en af de største anlægsentrepriser i Danmark med en samlet værdi på omkring EUR 3 mia., bistod Plesner et konsortium bestående af de danske og tyske entreprenørvirksomheder
  • Københavns Lufthavne A/S - implementering af ny Corporate Governance-struktur samt generel selskabsretlig og børsretlig rådgivning
  • Aireon - Navairs og IAAA's deltagelse i investering i Aireon
  • Danske Færger - etablering af Danske Færger ved fusion mellem Bornholmstrafikken A/S, Sydfynske A/S (der var et indirekte helejet datterselskab af Clipper Group A/S) og Færgen
  • Mols-Linien A/S - medhold ved Højesteret i, at et momskrav var forældet efter 1908-lovens femårige forældelse
  • DONG Energy A/S - udarbejdelse og implementering af globalt medarbejderaktieprogram
  • A/S Øresundsforbindelsen - EMTN program

Seneste insights

Flere insights

Vores partnere