Seneste nyt om Erhversstrafferet
Læs alle vores insights om erhvervsstrafferet
-
Plesner-advokater står bag ny bog om hvidvaskloven
2. udgave af "Hvidvaskloven med kommentarer" udkom i starten af februar 2022. Hvidvaskloven har siden sidste udgave undergået væsentlige ændringer, der bl.a. har styrket myndighedernes tilsynsmuligheder og sanktionerne ved overtrædelse af loven. Det er forfatternes håb, at bogen anvendes som håndbog af praktikere og derved letter arbejdet inden for hvidvaskområdet.
Nyhed - 01.03.2022
-
Storbritannien indfører nye Anti-Corruption Sanctions Regulations 2021
Den 26. april 2021 indførte Storbritannien en ny sanktionsordning, der er rettet mod personer involveret i alvorlig korruption og bemyndiger den britiske Secretary of State til at udpege personer ved navn, som vil blive genstand for økonomiske sanktioner som f.eks. indefrysning af aktiver. Sanktionsordningen udgør en ny vigtig complianceopgave for firmaer med forbindelse til Storbritannien.
Artikel - 28.04.2021
-
Plesner lancerer Ransagningsmanual til vejledning af virksomheder i tilfælde af myndighedsundersøgelser
Plesner bistår virksomheder med at håndtere såvel anmeldte som uanmeldte besøg fra SØIK/politiet. I den forbindelse har vi udarbejdet en Ransagningsmanual, som indeholder en vejledning til, hvordan virksomheder bør forholde sig inden, under og efter en ransagning/beslaglæggelse. Manualen er målrettet SØIK/politiets ransagninger i sager relateret til overtrædelser af den erhvervsretlige speciallovgivning, herunder hvidvaskloven, kapitalmarkedsloven/MAR, skattelovgivningen m.fl., såvel som sager relateret til straffelovsovertrædelser i form af bestikkelse, bedrageri, mandatsvig m.fl.
Artikel - 08.02.2021
-
Ny lov giver Erhvervsstyrelsen adgang til at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden retskendelse
Den netop vedtagne lov om ændring af bemyndigelsesloven giver Erhvervsstyrelsen adgang til, uden retskendelse, at foretage uanmeldte og anmeldte kontrolbesøg hos alle eksporterende virksomheder, samt adgang til at kræve alle oplysninger der vedrører erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende dual-use eksportkontrol og handelssanktioner.
Artikel - 27.11.2020
-
Eksportkontrol: Nyt lovforslag giver Erhvervsstyrelsen adgang til at foretage uanmeldte kontrolbesøg
Erhvervsministeren har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal give Erhvervsstyrelsen adgang til uden retskendelse at foretage kontrolbesøg hos virksomheder, der har aktiviteter omfattet af EUs regler om dual-use eksportkontrol eller handelssanktioner. Kontrolbesøgene kan gennemføres med eller uden forudgående varsel. Samtidig foreslås Erhvervsstyrelsen tildelt adgang til at kræve alle oplysninger, der vurderes nødvendige for gennemførelsen af Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsopgaver på disse områder.
Artikel - 24.08.2020
-
Plesner opruster inden for erhvervsstrafferet - indgår strategisk samarbejde med tidligere chef for PET og SØIK
Som følge af danske og internationale myndigheders tiltagende fokus på compliance og retshåndhævelse og dermed de betydelige økonomiske og strafferetlige risici som virksomheder og deres ledelser står over for, opruster Plesner sine ressourcer og kompetencer inden for erhvervsstrafferet og compliance. Pr. 1. september 2020 er forhenværende øverste chef for PET og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK), advokat Jens Madsen, tilknyttet Plesner som Special Advisor. Jens Madsen vil sammen med Plesners øvrige team være med til at sikre Plesner en førende position inden for rådgivning af vores klienter på det erhvervsstrafferetlige område.
Nyhed - 13.08.2020
-
Plesner-advokater bag ny bog om hvidvaskloven
Den 6. januar 2020 udkom en ny kommentar til hvidvaskloven. Hvidvaskloven har undergået omfattende ændringer de seneste år, og forfatternes håb er, at bogen kan benyttes som håndbog i det praktiske arbejde inden for et kompliceret og hastigt udviklende retsområde. "Hvidvaskloven med kommentarer" er skrevet af Peter Schradieck og Peter Bang, begge advokater i Plesner, samt Hans Fogtdal, advokat, of counsel i Plesner og tidligere vicestatsadvokat hos SØIK.
Nyhed - 07.01.2020
-
Ny international guide til sanktioner
"International Comparative Legal Guide to: Sanctions 2020" er blevet offentliggjort. Plesner har bidraget med det danske kapitel i den nye guide, som giver et overblik over, hvordan sanktioner håndteres i 22 forskellige lande.
Artikel - 06.11.2019
-
Ny aftale om markant styrket indsats mod finansiel kriminalitet
Størstedelen af Folketingets partier har den 27. marts 2019 indgået en politisk aftale om yderligere styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Aftalen forventes omsat til lovgivning inden for det kommende år og vil medføre markante skærpelser primært vedrørende overholdelsen af hvidvasklovgivningen. Den nye aftale lægger bl.a. op til et mere "udfarende" og "aggressivt" tilsyn. I denne Insight redegør vi for den politiske aftales væsentligste elementer.
Artikel - 28.03.2019
-
Lovforslag: Skærpede bøder for at overtræde hvidvaskloven
Finanstilsynet har den 7. september 2018 sendt et udkast til forslag om ændring af hvidvaskloven i høring. Hvis forslaget gennemføres i sin eksisterende form, vil det få stor betydning for bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven.
Artikel - 17.09.2018
-
Femte hvidvaskdirektiv vedtaget
Det femte hvidvaskdirektiv (5AMLD) er netop blevet vedtaget i EU. De nye regler om hvidvask er særligt målrettet mod terroristers og andre kriminelles brug af elektroniske penge og det virtuelle valutamarked. Direktivet skal implementeres i national ret senest den 10. januar 2020. I denne Insight redegør Plesners specialister inden for hvidvasklovgivningen for de væsentligste ændringer, der følger af 5AMLD.
Artikel - 02.07.2018
-
Regulering af virtuelle valutaer
Den kraftige stigning i værdien af en lang række virtuelle valutaer har medført en omfattende diskussion af fordele og ulemper ved at gennemføre en regulering af området – og om det overhovedet er muligt i praksis. Advokat Hans Fogtdal gennemgår status på de virtuelle valutaers regulering efter dansk ret.
Artikel - 17.01.2018
-
Ny bog - undgå at overtræde børsreglerne
Sanktionerne for overtrædelse af børsreglerne er skærpet markant i de seneste år. En ny bog giver et opdateret overblik over et selskabs pligter og de strafferetlige aspekter ved overtrædelse af den meget komplekse børsretlige lovgivning, herunder bl.a. markedsmanipulation, insiderhandel og selskabers oplysningsforpligtelse. Bogen "Børsstrafferet" er skrevet af Plesner-advokat Hans Fogtdal, der er tidligere vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten og SØIK med erfaring fra over 30 straffesager i Højesteret.
Nyhed - 12.09.2017
-
Betydningen af compliance-tiltag i straffesager
Hvilken betydning har virksomheders compliance-programmer og interne kontroller i forhold til virksomhedens mulige strafansvar og udmåling af straf i konkrete straffesager? Det emne undersøges i artiklen "Betydningen af virksomheders compliance-tiltag i straffesager", der er skrevet af advokat Hans Fogtdal og offentliggjort i tidsskriftet Juristen.
Artikel - 08.05.2017
-
Ny bemærkelsesværdig dom om kursmanipulation
Østre Landsret har netop afsagt dom i en principiel og bemærkelsesværdig sag om kursmanipulation. Ud over lange fængselsstraffe til både adm. direktør og bestyrelsesformand lyder dommen på den højeste bøde til et selskab og det højeste konfiskationsbeløb i Danmark nogensinde i en sag om markedsmisbrug.
Artikel - 23.03.2017
-
Værdipapirhandleres valg mellem pest eller kolera
Artiklen "En værdipapirhandlers valg mellem pest eller kolera" er netop blevet offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen. Artiklen er skrevet af tidligere vicestatsadvokat fra SØIK Hans Fogtdal, der er tiltrådt i efteråret 2016 som advokat i Plesner med fokus på Corporate Compliance og Erhvervsstrafferet og med særlig ekspertise i den finansielle sektor.
Artikel - 10.02.2017
-
Rekordstore bøder for brud på hvidvask-regler
I de seneste uger er der i USA og Danmark afsagt markante afgørelser med meget betydelige bøder og beslaglæggelse over for virksomheder i den finansielle sektor. Sagerne kommer i en periode, hvor myndighederne både i Danmark og internationalt har skærpet indsatsen mod hvidvask.
Artikel - 27.01.2017
-
Erhvervsstrafferet - Volkswagenchef risikerer lang fængselsstraf
En tysk direktør i Volkswagen er nu tilbageholdt i USA og risikerer op til 169 års fængsel. Den nye udvikling i Volkswagen-sagen om snydesoftware er eksempel på myndighedernes øgede fokus på ledelsespersoners inddragelse i et selskabs strafferetlige ansvar - også selvom det er et udenlandsk selskab.
Artikel - 16.01.2017
-
Tiltalefrafald afslutter sagskomplekset om de storkøbenhavnske byggekarteller
Virksomheden Julius Nielsen & Søn har fået tiltalefrafald for 20 forhold af tilbudskoordinering i sagerne om de storkøbenhavnske byggekarteller. Sagen viser, at konkurrencelovens regler om straflempelse kan være en reel vej ud af bødeansvar og evt. fængselsstraf i kartelsager. I lyset af de forhøjede bødeniveauer for konkurrencelovsovertrædelser, som trådte i kraft i 2013, kan der komme flere sager om straflempelse fremover.
Artikel - 13.12.2016
-
Interessant dom om kurs- og markedsmanipulation
Markedsmisbrugsforordningen er trådt i kraft med virkning fra 3. juli 2016. Forordningen, der afløser markedsmisbrugsdirektivet og reglerne i værdipapirhandelsloven om markedsmisbrug, er relevant for alle advokater, der rådgiver børsnoterede selskaber. Efter forordningens ikrafttræden har Højesteret afsagt en principiel dom om kursmanipulation, og dommen vil få betydning for sager om kursmanipulation efter de hidtidige regler og for sager om markedsmanipulation efter forordningen.
Artikel - 25.11.2016
-
Historisk stor bøde for bindende videresalgspriser
Opel Danmark har accepteret en bøde på over 8 mio. kr. for at have fastsat minimumspriser over for sine forhandlere. Bøden er en af de største til dato for brud på konkurrenceloven, og den giver dermed en klar indikation på det forøgede bødeniveau, som virksomheder nu må forvente for overtrædelser af konkurrencereglerne. Sagen understreger desuden vigtigheden af at have et compliance-program til sikring af overholdelse af konkurrencereglerne.
Artikel - 09.11.2016
-
Øget fokus på retshåndhævelse - Plesner opruster rådgivning om erhvervsstrafferet og compliance
Gennem de seneste år har danske virksomheder oplevet en tiltagende kompleks og strammere regulering og overvågning fra myndighedernes side. Dette fokus på "compliance" følges op med et betydelig politisk fokus på håndhævelsen af disse regler med bøder og straf til både virksomheder og deres ledelser.
Nyhed - 08.11.2016
-
Nye regler om forretnings-hemmeligheder vil give bedre muligheder for erstatning
Det nye EU-direktiv om forretningshemmeligheder vil forbedre rettighedshaveres mulighed for at opnå erstatning for misbrug af forretningshemmeligheder.
Artikel - 08.11.2016
-
Nyt lovforslag vil lovliggøre aktionærlån
Erhvervs- og vækstministeren har fremsat et lovforslag til ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, hvorefter det nuværende forbud mod aktionærlån ikke vil gælde, såfremt visse betingelser er opfyldt. Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016, og de nye regler vil få virkning fra den 1. januar 2017.
Artikel - 20.10.2016
-
Ulovligt at offentliggøre tv-overvågningsbilleder på Facebook
Det er ikke sjældent, at erhvervsdrivende eller privatpersoner offentliggør billeder fra deres tv-overvågning på de sociale medier. Det kan være fristende at spørge offentligheden om hjælp til at genkende en person. Ikke desto mindre er en sådan offentliggørelse som udgangspunkt ulovlig, hvilket senest blev slået fast af Vestre Landsret ved dom af 4. april i år (TfK 2016.674 V).
Artikel - 02.09.2016
-
Byggekartelsagen: Entreprenør frifundet pga. for sen sigtelse
Retten i Helsingør frifinder entreprenørvirksomhed og direktør for overtrædelse af konkurrenceloven, fordi det ikke var godtgjort, at politiet havde rejst sigtelse inden udløbet af den 5-årige forældelsesfrist.
Artikel - 24.08.2016
-
Nye regler om markedsmisbrug nærmer sig
Vi nærmer os med hastige skridt den 3. juli 2016, hvor den nye markedsmisbrugsforordning træder i kraft. Under tre uger før ikrafttræden er alle de relevante dele af lovgivningen endnu ikke på plads, og en lang række uafklarede spørgsmål udestår fortsat. Plesner giver nedenfor et overblik over, hvad status er lige nu.
Artikel - 15.06.2016