Mange lande, herunder Danmark, har i løbet af de seneste år vedtaget regler, der begrænser udenlandske virksomheder og personers muligheder for direkte eller indirekte at opnå ejerskab i eller kontrol over virksomheder m.v. i de pågældende lande. 

De danske FDI-regler

De danske FDI-regler er nogle af de mest vidtrækkende i verden. 

De indebærer, at mange investeringer i og aftaler med danske virksomheder inden for en lang række sektorer, som anses for at være særligt følsomme, foretaget af udenlandske virksomheder og personer såvel som udenlandsk kontrollerede danske virksomheder kræver forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eller eventuelt Erhvervsministeren. 

De særlige følsomme sektorer er:

• Virksomheder inden for forsvarssektoren, herunder virksomheder, som udvikler eller producerer våben eller anden teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjenester, som er vigtige for forsvaret.
• Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger, herunder virksomheder, der udvikler eller producerer produkter med it-sikkerhedsfunktioner, eller som leverer tjenester, der anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.
• Virksomheder, der producerer produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål (såkaldte "dual use"-produkter).
• Virksomheder inden for anden kritisk teknologi, dvs. virksomheder, som udvikler eller producerer teknologier, som har et lignende kritisk potentiale som våben og dual use-produkter, herunder kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere, 3D-print, rumfartsteknologi, teknologier til industriel energilagring samt kvante- og nuklearteknologi.
• Virksomheder inden for kritisk infrastruktur, dvs. virksomheder, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner, herunder inden for energi (gas, el, olie, vand), informations- og kommunikationsteknologi, transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og renovation, finans og økonomi samt uddannelse og forskning. Potentielt kan enhver virksomhed, der direkte eller indirekte er nødvendig for at opretholde eller genoprette en funktionsvigtig funktion, anses for at være aktiv inden for kritisk infrastruktur, dvs. også leverandører og underleverandører til virksomheder inden for de funktionsvigtige funktioner kan være omfattet.

Reglerne omfatter både direkte og indirekte investeringer i form af (i) besiddelse af eller kontrol over ejerandele, (ii) besiddelse af eller kontrol over stemmerettigheder og (iii) såkaldt "tilsvarende kontrol ved andre midler", hvilket blandt andet omfatter køb af aktiver og langfristede lån. 

Kravet om forudgående tilladelse gælder for erhvervelse af mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en dansk virksomhed eller opnåelse af tilsvarende kontrol ved andre midler, samt hvis der efterfølgende sker en forøgelse af ejerandelene eller stemmerettighederne til 20 %, 1/3, 50 %, 2/3 og 100 %. Kravet om forudgående tilladelse gælder også for stiftelse af nye selskaber inden for de følsomme sektorer ("greenfield-investeringer").

Reglerne gælder også for såkaldte "særlige økonomiske aftaler", som omfatter visse joint ventures samt leverandør-, drifts- og serviceaftaler. Det er et krav, at aftalerne medfører bestemmende indflydelse over den danske virksomhed. Det kan i forhold til leverandør-, drifts- og serviceaftaler eksempelvis være opfyldt, hvis aftalen er indgået for en længere periode end 24 måneder eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder. 

For investeringer i og aftaler med danske virksomheder i alle andre sektorer end de særligt følsomme sektorer kan Erhvervsstyrelsen i op til 5 år efter gennemførelsen iværksætte en undersøgelse og kræve anmeldelse af investeringen eller aftalen, hvis der er en risiko for, at den kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det er også muligt at foretage frivillig anmeldelse af investeringen eller aftalen i sådanne tilfælde.

Vi har igennem Danske Advokaters fagudvalg deltaget i drøftelser med Erhvervsstyrelsen omkring udarbejdelse af de bekendtgørelser, der fastlægger de nærmere regler. 

Vi har siden opbygget omfattende praktisk erfaring med anvendelsen af reglerne og bistår blandt med følgende:

• Vurderinger af krav om tilladelse 
• Ansøgninger om tilladelse til investeringer i og særlige økonomiske aftaler med danske virksomheder i særligt følsomme sektorer
• Anmeldelse af investeringer i og særlige økonomiske aftaler med danske virksomheder i andre sektorer
• Anmodninger om præ-screening fra både danske virksomheder og mulige udenlandske investorer
• Uformelle konsultationer med Erhvervsstyrelsen om blandt andet fortolkningen af reglerne
• Rådgivning om procesplanlægning 

Vi har skrevet kapitlet om de danske FDI-regler i International Bar Associations Foreign Direct Investment guide.

Vi holder desuden løbende oplæg m.v. om de danske FDI-regler. Vi har blandt andet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen holdt oplæg på Dansk Erhvervs webinar "Udenlandske investeringer i din virksomhed - bliv klogere på de nye regler" i september 2021.

FDI-regler i andre lande 

Investeringer i eller aftaler med en virksomhed i et land kan ikke kun kræve anmeldelse i henhold til FDI-reglerne i det pågældende land, men kan også kræve anmeldelse i andre lande, hvor virksomheden har datterselskaber eller filialer, eller hvor virksomheden eller dens datterselskaber har omsætning. Det sidste gælder blandt andet i Storbritannien.

Vi har omfattende erfaring med at screene for (mulig) anmeldelsespligt i andre lande, og hvis screeningen viser, at en investering eller aftale vil kræve eller eventuelt kræve godkendelse i ét eller flere andre lande, kan vi formidle kontakt til en lokal advokatforbindelse.

Information om FDI-regler i andre lande kan blandt andet findes i International Bar Associations Foreign Direct Investment guide.