Det skyldes bl.a., at forhøjelserne er meget store, at SKAT ofte på et meget spinkelt grundlag tilsidesætter TP-dokumentationen med den følge, at SKAT foretager skønsmæssige ansættelser, og at klage- og domstolssystemet endnu ikke er tilstrækkeligt gearet til at behandle TP-sagerne. Hertil kommer, at MAP-processen (Mutual Agreement Procedure) ikke giver sikkerhed for at undgå dobbeltbeskatning, og at voldgiftskonventionen alene gælder inden for EU.
Der er derfor et stort behov for, at TP-sagerne tilføres strategisk rådgivning og proceserfaring allerede under den ligningsmæssige behandling.
Plesner yder bistand i TP-sager med samlede forhøjelser på mere end 25 mia. kr.
Vi deltager sædvanligvis allerede under den ligningsmæssige behandling, herunder i forhandlingerne med SKAT, og oftest i samarbejde med virksomhedens daglige skatterådgiver.
Plesner udarbejder ikke TP-dokumentation og foretager ikke værdiansættelser. Vi gør det, vi er bedst til, nemlig at yde strategisk rådgivning og at føre TP-sager. I den forbindelse har vi stor erfaring med også at afslutte TP-sager forligsmæssigt.
Plesner modtog i såvel 2014 som 2015 prisen "Transfer Pricing Firm of the Year" for Danmark, som uddeles af International Tax Review.
Plesner vandt i 2002 den landsskatteretssag, som regnes for at være den første egentlige transfer pricing sag, og som drejede sig om et medicinalselskabs overdragelse af rettighederne til et (endnu ikke færdigudviklet) medicinalprodukt til dets udenlandske moderselskab.
Siden da har der kun været afsagt få væsentlige landsskatteretskendelser om transfer pricing, som i øvrigt ikke er offentliggjort, og der foreligger ikke principielle afgørelser fra domstolene baseret på de i dag gældende regler om TP-dokumentation.
Der mangler derfor autoritativ afklaring vedrørende en række helt centrale transfer pricing problemstillinger, hvilket bidrager yderligere til den betydelige retsusikkerhed på området.
Størstedelen af de sager, som Plesner bistår i, verserer enten for SKAT eller for Landsskatteretten. Sagerne drejer sig bl.a. om følgende væsentlige problemstillinger: